Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Evaristo Sa/Ritzau Scanpix
Foto: Evaristo Sa/Ritzau Scanpix

Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, har reageret på, at Norge har besluttet at stoppe sin økonomiske støtte til landet til beskyttelse af regnskoven. Hans reaktion har været skarp - men bliver nu latterliggjort.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brasiliens præsident angriber Norge - men laver en bøf

Norge har stoppet hjælp til Brasiliens regnskove. Præsident svarer igen med video om hvalfangst - på Færøerne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, er stærkt utilfreds med, at Norge stopper sin store økonomiske bistand til Brasilien til beskyttelse af regnskoven. Og det har fået ham til at fare i det moderne blækhus - Twitter.

Det er gået temmelig galt.

I et tweet beskylder han Norge for brutal hvalfangst, og han bakker det op med billeder.

»Se, hvordan hvaldrab bliver sponseret af Norge«, skriver han.

Se, hvordan hvaldrab bliver sponseret af Norge

Herefter dukker der en video og nogle billeder op, som viser folk på en strandbred, hvor mange hvaler på lavt vand bliver aflivet af mænd med knive, mens havet får en blodrød farve.

Ja, den slags sker, bare ikke i Norge. Videoen og billederne er taget på Færøerne, hvor den årlige grindefangst finder sted.

»Vi kan bekræfte, at videoen/billederne ikke er fra Norge«, skriver det norske ministerium for fiskeri.

Bolsonaro tror ikke på, at fældning af de enorme brasilianske skove betyder noget for klimaet. Han har derfor givet tilladelse til at udvide skovhugningen i amazonskovene.

Det har fået Norge sammen med Tyskland til at reagere. De har stoppet deres bistand til Brasilien til bevarelse af amazonskovene.

Gør nar af Bolsonaro

Ifølge klimaforskere er det afgørende, at de brasilianske skove ikke reduceres. Ellers bliver det umuligt at nå de klimamål, som blev aftalt på FN’s klimakonference i Paris i 2016.

Norge er et af de få lande, som har tilladelse til kommerciel hvalfangst. Hvalerne fanges med harpun fra hvalfangerbåde.

På de sociale medier bliver der gjort nar af Bolsonaro for at forveksle Færøerne med Norge.

»Falske oplysninger er en forbrydelse«, lyder en af kommentarerne.

Norge har været en af de mest generøse donorer til den såkaldte Amazon-fond. Landet har de seneste 11 år givet knap 5,6 milliarder kroner til beskyttelse af den brasilianske regnskov.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden