Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kim Hong-ji/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Hong-ji/Ritzau Scanpix

Demonstranter står ved siden af et klart budskab skrevet på en væg i Hongkong. Kina står bag kampagne, der bevidst spreder politisk uorden i Hongkong, skriver Twitter på blog.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Twitter: Den kinesiske stat står bag tweets, der skal skabe politisk uro i Hongkong

Kina står bag kampagne, der bevidst spreder politisk uorden i Hongkong, skriver Twitter på blog.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tweets fra Kina er blevet brugt i et bevidst forsøg på at skabe politisk uro i Hongkong.

Det er led i en operation dirigeret af den kinesiske stat, skriver selskabet Twitter Inc på sin blog.

Der er tale om 936 konti i Kina hos Twitter, der er blevet brugt som et 'overlagt' forsøg på at 'sprede politisk uorden i Hongkong'.

Formålet har været at 'undergrave protestbevægelsens legitimitet og politiske positioner' i Hongkong'.

Twitter skriver, at det har troværdige oplysninger til at bakke sin anklage op.

Det sociale medie er blokeret i Kina. Men Twitter fremhæver, at konti er blevet anvendt gennem VPN-kryptering.

I andre tilfælde har Twitter konstateret, at nogle kontohavere i Kina har fået ophævet blokeringen på deres IP-adresser.

Rasler med sablen

Der er endvidere sporet klynger af konti, som er brugt til koordineret at mangedoble beskeder om protester i Hongkong.

Hundredtusinder af borgere i Hongkong har de seneste måneder deltaget i demonstrationer med krav om demokrati i den kinesiske enklave. Der har været gentagne sammenstød mellem demonstranter og politi.

Edgar Su/Ritzau Scanpix
Foto: Edgar Su/Ritzau Scanpix

Demonstranter i sammenstød med politiet. Uroen i Hongkong har fundet sted gennem flere måneder og ser ikke ud til at have fundet sin slutning.

Det har fået Kina til at rasle med sablen og true med militært at gribe ind.

Hongkong er en tidligere britisk koloni. I 1997 overdrog Storbritannien Hongkong til Kina. Men under den betingelse, at Hongkong frem til 2047 skal vælge sin egen styreform.

Twitter meddeler samtidig mandag aften, at det opdaterer sin politik for annoncering på de sociale medier. Det betyder, at det ikke længere vil acceptere annonceringer fra statskontrollerede nyhedsmedier. Heller ikke fra organer, som står bag de statslige medier.

Det skriver Reuters.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden