Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Nicholls/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix

Boris Johnson - som her besøger et sygehus - har været blandt de hårdeste kritikere af den såkaldte bagstopper.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boris Johnson sender brev til EU: Det helt store Brexit-stridspunkt skal stryges fra aftale

Premierminister Boris Johnson beder EU om at få fjernet den omstridte 'bagstopper', der sætter regler for grænsen ved Irland.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, forsøger nu endnu en gang at få EU til at genoverveje det nok mest omdiskuterede emne i forhold til briternes forestående farvel til EU.

Johnson har i et brev sendt til EU-præsident Donald Tusk således bedt om, at den såkaldte bagstopper bliver strøget fra skilsmisseaftalen.

Han foreslår i stedet »fleksible og kreative løsninger« og »alternative ordninger« baseret på teknologiske løsninger. Det skriver BBC.

Det helt store stridspunkt

Grænsen mellem Irland, der er et EU-land, og Nordirland, der forlader EU sammen med resten af Storbritannien, har vist sig at være det helt store stridspunkt i forhandlingerne om brexit.

Da den tidligere britiske premierminister Theresa May i november blev enig med EU om en brexitaftale, indeholdt den blandt andet bagstopperen.

Bagstopperen er en nødløsning, som skal tages i brug, hvis Storbritannien og EU efter brexit ikke kan blive enige om en ny handelsaftale. Den skal i så fald sikre, at der ikke kommer en hård grænse mellem Irland og Nordirland.

Bagstopperen vil i praksis betyde, at grænsen mellem de to lande holdes åben via EU's toldunion, indtil der er indgået en handelsaftale.

Men kritikere - heriblandt i særlig grad Boris Johnson - frygter, at det vil tvinge briterne til at underlægge sig EU-regler på ubestemt tid.

Så længe briterne og EU ikke har lavet en aftale, er det nødvendigt for EU med en form for kontrol ved grænsen mellem Nordirland og Irland.

Alle parter forsøger dog at undgå en decideret grænse for at beskytte en fredsaftale fra 1998. Den stoppede 20 års blodig konflikt i Nordirland mellem grupper i Nordirland, der var loyale over for enten Storbritannien eller Irland.

Man frygter, at en hård grænse vil få konflikten til at blusse op.

EU fastholder sin modstand

Boris Johnson møder i løbet af ugen Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Lørdag deltager han i et to dage langt topmøde i G7 i Biarritz i Frankrig.

EU har tidligere flere gange afvist at genåbne brexitforhandlingerne.

Og tirsdag afviser Donald Tusk også Johnsons seneste krav.

»De, der er imod bagstopperen og ikke foreslår realistiske alternativer, støtter i virkeligheden genoprettelsen af en grænse. Også selv om de ikke vil indrømme det«, skriver Tusk på Twitter.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden