Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Trevor Mallard, der er formand for parlamentet i New Zealand madede et parlamentemedlems en måneder gamle baby under en debat i parlamentet i går.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De er ikke velkomne i Folketingssalen: Men i New Zealand mader parlamentets formand baby under debat

I New Zealand hyldes parlamentets formand for at made en måned gammel baby under debat.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hele Danmark lærte baby Ester Marie at kende, da hun var med sin mor på arbejde tilbage i marts.

Ester Maries mor, Mette Abildgaard (K), er nemlig folketingsmedlem for de Konservative, og da folketingets daværende formand Pia Kjærsgaard opdagede, at der var en baby i folketingssalen, blev hun bedt om at gå.

Mette Abildgaard var rystet, og babydebatten blev taget op i folketingets øverste ledelse, Præsidiet, som slog fast, at babyer ikke er velkomne i Folketingssalen.

I New Zealands parlament har de en noget anderledes tilgang til babyer. Formand, Trevor Mallard, valgte nemlig at sidde med parlamentsmedlem Tamati Coffeys baby i armene i går, mens han styrede en debat i repræsentanternes hus.

»Normalt er det kun formanden, der sidder i denne stol, men i dag sidder der en VIP sammen med mig«, skrev Trevor Mallard på sin twitterprofil og lykønskede de nybagte forældre.


På de sociale medier har flere hyldet Trevor Mallard for sin åbenhed. En bruger skriver:

»Tak, fordi du normaliserer familien. Vi har brug for at se mere af den slags. Arbejdspladser bør tilpasse sig for at fremme sådan en adfærd«.

Der er dog ikke kun positive tilbagemeldinger på de sociale medier, og nogle brugere mener ikke at babyer hører til på arbejdspladsen, ligesom andre kommenterer negativt på, at den lille dreng har to fædre.

I parlamentet var der dog god stemning, og flere medlemmer havde stor glæde af besøget.

Medlem af parlamentets grønne parti Gareth Hughes lagde et billede op på Twitter af babyen, der bliver løftet op af sin storsmilende far Tamati Coffey.

»Dejligt at have en baby i parlamentet, og sikke en smuk en«, skrev han på Twitter.

Til det New Zealandske medie Newshub sagde den nybagte far, at han kunne mærke opbakning og følte sig støttet af sine kollegaer i hele parlamentet.

Sidste år skrev New Zealands premierminister Jacinda Ardern, historie, da hun blev den første verdensleder i næsten 30 år, som har fået et barn under sit embede. Senere trak hun mange overskrifter, da hun tog sin tre måneder gamle datter med til generalforsamling i FN i New York.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden