Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

USA's centralbankchef åbner for handling under politisk uro

Centralbankchef Jerome Powell forpligter sig ikke til flere rentenedsættelser. Men de kommer, lyder vurdering.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonomien er på et favorabelt stadie, men står over for 'betydelige risici'.

Sådan lyder det fredag i en tale fra Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Det skriver Bloomberg News.

Jerome Powell beskriver perioden siden bankens seneste rentemøde i juli som 'begivenhedsrig'. Centralbankchefen tilføjer, at banken nøje overvåger udviklingen og dens betydning for USA.

Han understreger samtidig, at banken vil reagere 'passende' for at fastholde den økonomiske vækst.

»Vi har set yderligere tegn på en global afmatning, siger han.

Powell henviser blandt andet til brexit, uroligheder i Hongkong, samt en svækkelse af den tyske og kinesiske økonomi.

I talen forpligter Powell sig ikke til flere rentenedsættelser.

Men Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank, forudser, at den amerikanske centralbank kommer til at sætte renten ned med 25 basispoint på hvert af de fem næste møder.

Han noterer, at Powell i sin tale anerkender, at usikkerheden er steget, og at verdensøkonomien er bremset yderligere siden bankens seneste rentemøde.

Mikael Olai Milhøjs renteforudsigelser bygger på en forventning om, at verdensøkonomien og amerikansk økonomi kommer til at køre ned i gear.

»Og når inflationen ikke er højere, end den er, så giver det god mening ud fra et risikoperspektiv at understøtte økonomien noget mere.

»Den amerikanske centralbank kommer dog næppe til at forpligte sig til flere lempelser, men blot gentage, at den vil gøre, hvad der er nødvendigt for at forlænge opsvinget, skriver Mikael Olai Milhøj i et notat.

USA's præsident, Donald Trump, der har forlangt rentenedsættelser, kritiserer straks efter fredagens tale Jerome Powell.

»Mit eneste spørgsmål er, hvem er den største fjende, Jay Powell eller formand Xi?, skriver Trump fredag eftermiddag på Twitter med henvisning til Kinas præsident, Xi Jinping.

USA befinder sig i en bitter handelskrig med Kina.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden