Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Syv døde da helikopter og fly kolliderede på Mallorca

Der er ingen overlevende, efter et fly og en helikopter kolliderede. Nogle af ofrene kan være en tysk familie.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Syv mennesker er døde i et sammenstød mellem en helikopter og et lille fly på den spanske ferieø Mallorca.

Det oplyser de regionale myndigheder på øen.

Fem af ofrene befandt sig i helikopteren. Det var et ægtepar med deres to børn samt piloten, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Deres nationalitet er endnu ikke bekræftet, men det regionale styre på Mallorca skriver på Twitter, at de formentlig var tyskere.

To spaniere var om bord i det lille passagerfly, der brød i brand ved kollisionen.

Der var ingen overlevende i hverken helikopteren eller flyet, oplyser lokale myndigheder.

Tilsyneladende stødte helikopteren og flyet sammen i luften. Spanske medier viser billeder af vragdele, der er strøet rundt i området.

Det er endnu uklart, hvad der er årsag til ulykken, som fandt sted ved byen Inca. Den spanske redningstjeneste fik et alarmopkald om ulykken klokken 13.35.

Der er ikke umiddelbart flere oplysninger om omstændighederne ved ulykken.

»Min solidaritet og kærlighed til familierne til ofrene, der mistede deres liv i denne tragiske ulykke, skriver Spaniens fungerende premierminister, Pedro Sanchez, på Twitter.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden