0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lucas Jackson/Ritzau Scanpix
Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk 'slingrekurs' i Grønland har tirret USA

Danske sidste øjebliks løsninger af problemer med strategiske kinesiske investeringer lagde grunden til Trumps købstilbud på Grønland, vurderer forskere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Præsident Trump’s omdiskuterede tilbud om at købe Grønland kom ikke ud af den blå luft.

Ifølge danske eksperter har der i de sidste ti år ophobet sig en blanding af forundring og irritation over den lange liste af ’hovsa-løsninger’, som skiftende danske regeringer har tyet til for at forhindre store kinesiske investeringer i strategisk infrastruktur og mineraludvinding i Grønland.

Kinas tilbud om at finansiere to nye store lufthavne i Grønland samt kinesiske planer om at opkøbe den nedlagte flådebase, Grønnedal i Sydgrønland er de bedst kendte eksempler. Det endte i begge tilfælde – efter pres fra USA – med, at Danmark dels påtog sig en stor del af lufthavnsinvesteringerne og dels stoppede salget af Grønnedal.

»Danmark har altid lavet lappeløsninger, og det er en af grundene til, at nogle i USA ligefrem taler om at købe Grønland. Så kunne de jo bare lave en lov, og så er det klaret«, siger Jon Rahbek-Clemmensen fra Forsvarsakademiet. Han understreger, at købsplanerne næppe var kendt i Pentagon og USAs udenrigsministerium, men de bygger på generelle frustrationer.

Nauja Bianco, der har arbejdet i både det grønlandske selvstyre og Udenrigsministeriet, er enig.

»Først når man står i et dilemma med en strategisk vigtig udenlandsk investering, sker der noget. Principielt har rigsfællesskabet haft mulighed for at håndtere den type spørgsmål tilbage til selvstyrets start i 2009«.

Hvorfor er det så ikke sket?

»Det er et spændingsfelt med mange følelser, og så kommer der en berøringsangst. Det handler om, at Grønland som alle andre nationsopbyggende nationer har et ønske om at få mere råderet over i dette tilfælde udenrigs- og sikkerhedspolitikken«

»Vi mangler en fælles tilgang til udenlandske investeringer. Man skal definere problemerne og finde generelle løsninger, inden der igen opstår et problem med f.eks. konkrete kinesiske investeringer«, siger Nauja Bianco, som i dag er selvstændig konsulent.

Udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) forklarer i en mail, at han »ikke kan genkende det billede, der tegnes«. Ministeren tilføjer, at »regeringen støtter fuldt op om Grønlands ønske om økonomisk udvikling og tiltrækning af udenlandske investeringer. Samtidig tager vi løbende bestik af den geopolitiske udvikling sammen med Nuuk. Konkret er vi i rigsfællesskabet i dialog om at se på modeller for screening af visse udenlandske investeringer ud fra sikkerhedshensyn«.

Danmark har altid lavet lappeløsninger, og det er en af grundene til, at nogle i USA ligefrem taler om at købe Grønland

Den amerikanske frygt bygger på risikoen for, at Grønland bliver økonomisk afhængig af Kina og sårbart over for kinesisk politisk pres, sådan som det kendes fra andre små økonomier med store kinesiske investeringer. Samtidig er der en generel bekymring for en situation, hvor et stort antal kinesiske eksperter vil få deres gang i det grønlandske samfund.

Da Politiets Efterretningstjeneste, PET, sidste år for første gang sendte en repræsentant til Nuuk var håndteringen af kinesiske interesser – ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq – mnet for et lukket møde mellem PET og det grønlandske erhvervsliv.

Kinesiske planer om at investere i mineraludvinding i Grønland er også i flere tilfælde blevet genstand for store diskussioner mellem Nuuk og København.

Annonce

Et mindre kendt eksempel på problemerne er en aftale fra 2016 mellem det grønlandske teleselskab Tele Post, Grønlands Naturinstitut og kinesiske universiteter om at bygge og drive en kinesisk satellitmodtagerstation i Grønland. Tre år efter er projektet endnu ikke blevet til noget. De grønlandske parter vil ikke udtale sig, men henviser til den grønlandske regerings departement for udenrigsanliggender.

I en mail skriver kontorchef Uiloq Mulvad Jessen, at »sagen er stadig under behandling«. Kontorchefen tilføjer, at »Grønland og Danmark har en god fælles dialog om håndteringen af den type aktiviteter«.

Rachel Ellehuus har arbejdet i Pentagon i 13 år. Da forsvarsminister Jim Mattis før jul sagde op, fulgte hun med. I dag arbejder hun i den amerikanske tænketank, CSIS. Hun kan genkende frustrationerne, men peger på, at heller ikke USA har været vågen.

»Det er et problem, der ikke kun gælder kinesiske investeringer i Grønland, men også i andre lande. Danmark og USA bør finde frem til nogle modeller, så man ikke ender i den slags situationer fra tid til anden«, siger Rachel Ellehuus.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?