0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Amerikansk storby kalder våbenlobbyen for terrororganisation

San Franciscos byråd beskylder våbenlobbyen for at bruge dens "betragtelige rigdom til at promovere våben".

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

San Franciscos byråd kalder officielt den amerikanske våbenlobby, National Rifle Association (NRA), for en terrororganisation.

Ifølge det britiske medie BBC skete det ved, at en resolution enstemmigt blev vedtaget tirsdag ved et rådmandsmøde i den amerikanske storby.

Resolutionen kommer, efter at tre personer blev skudt og dræbt ved en madfestival i byen Gilroy syd for San Francisco.

I resolutionen står der, at USA er 'plaget af en epidemi af vold, der involverer skydevåben'.

Resolutionen beskylder samtidig våbenlobbyen for 'at bruge dens betragtelige rigdom og stærke organisation til at promovere våbenejerskab og anspore våbenejere til voldshandlinger.'

»Alle lande har voldelige og hadske personer, men kun i USA giver vi dem adgang til rifler og magasiner med stor kapacitet, takket være især NRA's indflydelse«, står der i resolutionen.

NRA kalder det et latterligt stunt

I resolutionen opfordrer byrådsmedlemmerne også byen til at overveje dens forhold til virksomheder, der gør forretning med NRA.

NRA har kommenteret og kaldt det 'et latterligt stunt, der har til hensigt at distrahere fra de rigtige problemer, som San Francisco står over for såsom uhæmmet hjemløshed, narkotikamisbrug og stigende småkriminalitet'.

En af rådmændene i San Francisco, der er ledet af Demokraterne, Catherine Stefani siger, at NRA har haft det liggende i vente.

»NRA bliver ved med at sprede misinformation og lægger forsætligt våben i hænderne på dem, der vil skade og terrorisere os«, siger hun til den lokale tv-station KTVU-TV.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce