0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Dette billede viser det indiske landingsfartøj Vikram, mens det nærmer sig Månen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indisk månelanding ser ud til at være mislykket

Kontrolcentret har mistet forbindelsen til det månefartøj, som skulle give Indien ny national stolthed.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Måske er der håb endnu, men det er næppe stort.

Natten til lørdag mistede det indiske kontrolcenter i byen Bangalore kontakten til det ubemandede landingsfartøj Vikram, netop da det efter planen skulle til at lande på Månens sydpol. Måske er der tale om et teknisk udfald i fartøjets kommunikationsudstyr, men umiddelbart virker det mest sandsynligt, at Vikram er styrtet.

Dermed må Indien angiveligt vinke farvel til at blive den fjerde nation i verden efter USA, Rusland og Kina, der har formået at lande på månen.

Opsendelsen var ellers gået perfekt, lige indtil de sidste kritiske minutter inden landingen.

Landingsfartøjet Vikram havde frigjort sig fra moderraketten Chandrayaan-2 og opførte sig ifølge avisen New York Times som forventet, indtil det nåede en højde på kun 2,1 kilometer fra måneden.

Det var også indgangen til den mest kritiske fase af landingen, som teknikerne havde døbt ‘de 15 minutter med terror’, hvor en lang række handlinger skulle udføres i en bestemt rækkefølge af fartøjets computere.

Angiveligt er det i denne fase, at et eller andet er gået galt.

Nederlag for Indiens premierminister

Det formodede styrt er et tilbageslag for den indiske premierminister Narendra Modi, der har forsøgt at bruge måneprogrammet til at give Indien en ny national stolthed. Skolebørn har mange steder fremstillet små måneraketter af plastikflasker, og optakten til månemissionen har fået væg-til-væg dækning i de indiske medier.

I et land, der hvert år uddanner tusindevis af højt kvalificerede ingeniører og teknikere, spiller landets rumfartsindustri en særlig rolle. Indien er de seneste år blevet kendt for sin evne til at fremstille driftsikre satelitter til en pris, som er langt lavere, end hvad mange andre rumnationer kan præstere, og derudover har store dele af rumprogrammet også et civilt sigte, hvor indiske satelitter bl. a. bliver brugt til at forudse storme og dermed redde tusindvis af liv.

Den indiske premierminister, Narendra Modi, har netop udløst omfattende optøjer i Kashmir efter at have frataget delstaten sin særstatus, og indenrigspolitisk er han under pres, fordi arbejdsløsheden stiger, selv om han havde lovet at skaffe flere jobs.

Månelandingen skulle have tjent som symbol på, at han trods diverse udfordringer er manden, der kan føre Indien ind i en ny og gunstig fremtid.

Efter at det stod klart, at kontrolcentret havde mistet kontakten, udsendte Narendra Modi et tweet, hvor han forsøgte at holde modet oppe. Han havde overvåget opsendelsen i kontrolcentret .

»Indien er stolt af vores videnskabsfolk. De har givet deres bedste og altid gjort Indien stolt«, skrev han.

Planer afbrudt

Den indiske videnskabsforfatter Pallava Bagla, sagde lørdag til nyhedskanalen BBC, at månelandingen skulle have banet vejen for en indisk mission til Mars og muligheden for at sende astronauter ud i rummet.

Spørgsmålet er, hvad der nu skal ske. Herunder om Indien vil forsøge sig med endnu en månemission.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden