0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Indisk leder om mislykket månelanding: Det var det hele værd

Indiens premierminister uddelte trøst og kram, efter at månelanding tilsyneladende slog fejl i sidste øjeblik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Indiens premierminister, Narendra Modi taler med repræsentanter fra den indiske rumfartsorganisation, Indian Space Research Organization (Isro), efter månelandingen mislykkedes.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indiens forsøg på at blive verdens fjerde nation til at lande et fartøj på Månen ser ud til at være slået fejl.

Få sekunder før landingsfartøjet skulle være landet på Månen, mistede de indiske videnskabsfolk således kontakten til det. Det vides lørdag morgen dansk tid fortsat ikke, hvad der præcis er sket med fartøjet.

Men trods den tilsyneladende mislykkede månelanding så er det en stolt premierminister, der lørdag har været på besøg hos den indiske rumfartsorganisation, Indian Space Research Organization (Isro).

»Der er både op- og nedture i livet. Hvad I har opnået, er ikke nogen lille bedrift«, siger premierminister Narendra Modi.

Der er både op- og nedture i livet. Hvad I har opnået, er ikke nogen lille bedrift

Han tilføjer, at selv om Indien kom 'rigtig tæt på', så er der behov for 'at gøre flere fremskridt' i fremtiden.

»Jeg kan med stolthed sige, at indsatsen var det hele værd, og det var rejsen også. Vi er fulde af selvtillid, når det kommer til vores rumprogram. Vi har stadig det bedste i vente«, lyder det fra den indiske leder.

Det var tydeligt berørte videnskabsfolk, der lørdag tog imod Modi.

Var knust over mislykket forsøg

Den indiske premierminister uddelte blandt andet et langt kram til Isros bestyrelsesformand, Kailasavadivoo Sivan, der var knust over udfaldet.

Efter planen skulle landingsfartøjet Vikram udsendt fra raketten Chandrayaan 2 være landet fredag mellem klokken 22 og 23 dansk tid.

En succesfuld landing ville have betydet, at Indien tilsluttede sig USA, Rusland og Kina som lande, der succesfuldt har landet fartøjer på Månen.

Vikram skulle lande på Månens sydpol, som ifølge den indiske rumorganisation er 'fuldstændig uudforsket'.

Formålet med ekspeditionen på Månen var at give en bedre forståelse af Månens oprindelse og evolution. Det ville man blandt andet gøre ved at undersøge områdets mineraler og landskab.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts