Manden, der har ført Storbritannien ud i dets største krise i nyere tid, erkender nu offentligt, at mange aldrig vil tilgive ham.
For første gange taler den tidligere konservative premierminister i Storbritannien, David Cameron, ud om den skæbnesvangre folkeafstemning i 2016, hvor et flertal af befolkningen stemte for at forlade EU.
I et stort interview med den britiske avis The Times langer han hårdt ud efter sine partifæller, den nuværende premierminister Boris Johnson samt Michael Gove, der er minister med ansvar for brexit-forberedelserne. Og han fortæller, at han føler sig deprimeret og bekymret over landets fremtid.
Ifølge Cameron arbejdede Johnson og Gove imod deres egen regering frem mod folkeafstemningen i 2016, hvor Cameron styrede landet. Ifølge Cameron havde Boris Johnson en rystende opførsel, der var direkte forfærdelig.
»Boris havde aldrig argumenteret for at forlade EU. Michael var euroskeptiker, men han var også en person, som jeg kendte som en liberal, medfølende, rationel konservativ, og han endte med at komme med argumenter om Tyrkiet og blive ’overrendt’ og så fremdeles. De underminerede den regering, de selv var en del af,« siger David Cameron, der ønskede at forblive i EU.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind