Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Adem Altan/Ritzau Scanpix
Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix

Saudi-Arabien er skyld i den ustabile situation i regionen, mener Irans præsident, Hassan Rouhani.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Iran beskylder USA og Saudi-Arabien for krig i Yemen

Irans præsident siger, at USA kun fremsætter beskyldninger mod Iran, fordi det vil øge presset på Teheran.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Irans præsident, Hassan Rouhani, siger onsdag, at det iranske styre ikke ønsker en konflikt i regionen.

Han beskylder USA og en saudiarabisk-ledet militærkoalition for at have indledt krigen i Yemen. Det skriver Reuters, som henviser til iranske medier.

» Vi ønsker ikke nogen konflikt i regionen. Hvem begyndte? Ikke Yemens indbyggere. Det var Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, USA og visse europæiske lande samt det zionistiske regime (Israel), som begyndte krigen i denne region, siger Rouhani i en video, som iranske medier offentliggjorde tidligt onsdag.

Den iranske præsident siger, at USA fremsætter beskyldninger om, at Iran stod bag angrebet i Saudi-Arabien, fordi amerikanerne ønsker at øge presset på Iran.

Rouhani siger i videoen, at Houthi-oprørerne i Yemen, som Iran støtter, stod bag angrebet på Saudi-Arabiens olieanlæg, og det var ment som 'en advarsel'.

»Det sker, efter at den saudiarabisk-ledede koalition har angrebet hospitaler, skoler og markedspladser i Yemen«, siger han.

Saudi-Arabien meddelte samtidig, at det slutter sig til en amerikanskledet flådestyrke for at sikre den internationale skibstrafik i Den Persiske Bugt.

Nyhedsbureauet Saudi Press Agency offentliggjorde beslutningen onsdag forud for den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeos, besøg i landet.

Det saudiarabiske nyhedsbureau citerer ikkenavngivne kilder for oplysningerne om, at kongedømmet har sluttet sig til missionen i Den Persiske Bugt. Også Australien, Storbritannien og Bahrain har tilsluttet sig missionen.

USA tog initiativ til styrken efter flere angreb på olietankere, som amerikanske embedsmænd har anklaget Iran for at have udført.

Irans Revolutionsgarde opbragte mandag et fartøj, der ifølge iranske oplysninger angiveligt smuglede 250.000 liter dieselolie til De Forenede Arabiske Emirater.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden