Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

USA's præsident, Donald Trump, har fået en ny national sikkerhedsrådgiver. Robert O'Brien ses til højre ved siden af vicepræsident Mike Pence, præsidenten selv og til venstre i billedet, Danny Burch, en olieingeniø, som blev taget som gidsel i Yemen i september 2017. O'Brien var på det tidspunkt gidselforhandler.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Donald Trump har udnævnt tidligere gidselforhandler som ny national sikkerhedsrådgiver

Robert O'Brien, der var involveret i retssag mod A$AP Rocky, er udnævnt som ny national sikkerhedsrådgiver.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's præsident, Donald Trump, har udnævnt gidselforhandleren Robert O'Brien som ny national sikkerhedsrådgiver.

Det meddeler Trump på Twitter.

»Det glæder mig at annoncere, at jeg vil udnævne Robert C. O'Brien, der i øjeblikket med stor succes fungerer som præsidentens særlige udsending i gidselsager, som vores nye nationale sikkerhedsrådgiver«.

»Jeg har arbejdet længe og hårdt sammen med Robert. Han kommer til at gøre det fantastisk«, lyder det fra Trump.

Robert O'Brien har fungeret som særlig udsending i gidselsager siden maj 2018. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han bliver Trumps fjerde nationale sikkerhedsrådgiver på under tre år.

Involveret i sag om A$AP Rocky

Robert O'Brien var blandt andet involveret i en retssag i Sverige mod den amerikanske rapstjerne A$AP Rocky for knap to måneder siden.

A$AP Rocky blev anholdt og varetægtsfængslet efter at have været involveret i et slagsmål på gaden i den svenske hovedstad, Stockholm. USA lagde flere gange pres på for at få rapperen sendt til USA.

Robert O'Brien var til stede i retten i Stockholm, da retssagen begyndte 30. juli. Dagen efter sendte han et brev til den svenske rigsadvokat.

Her skrev han, at det ville få »negative konsekvenser« for forholdet mellem USA og Sverige, hvis sagen ikke blev løst snarligt.

A$AP Rocky endte med at få en betinget fængselsstraf for overfaldet.

Fyret for hård kurs overfor Iran

Robert O'Brien overtager jobbet som national sikkerhedsrådgiver fra John Bolton. Han blev fyret den 10. september.

Bolton blev blandt andet hyret på grund af sin hårde kurs over for Iran.

Han støttede også Trumps beslutning om at forlade en historisk atomaftale, der var indgået af præsidentens forgænger, Barack Obama.

Gradvist blev uenighederne mellem Trump og Bolton dog ifølge CNN mere og mere tydelige. Bolton var ifølge mediet blandt andet uenig med præsidentens diplomatiske kurs over for blandt andet Nordkorea og Afghanistan.

Michael Flynn var Trumps første nationale sikkerhedsrådgiver. Han blev erstattet af H.R. McMaster, der siden blev erstattet af John Bolton.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden