Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Ødelæggelserne er enorme efter selvmordsbomben, der blev udløst inde i St Sebastian's Kirke i Negombo, Sri Lanka den 21 april, 2019. De koordinerede angreb den dag slog 268 mennesker ihjel.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sri Lankas præsident beordrer nye undersøgelser af påskeangreb

258 personer mistede livet under koordinerede angreb mod luksushoteller og kirker i Sri Lanka i påsken.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sri Lankas præsident, Maithripala Sirisena, har udnævnt en kommission til at gennemføre nye undersøgelser af de koordinerede bombeangreb påskedag, der slog 268 mennesker ihjel.

Det oplyser den srilankanske regering søndag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Islamiske ekstremistiske grupper menes at stå bag selvmordsbomben den 21. april, der ramte tre kirker og tre luksushoteller i Sri Lanka.

Den nye kommission, ledet af en dommer for anklagemyndigheden, begynder sit arbejde midt i beskyldninger fra den katolske kirke i Sri Lanka.

Ifølge ærkebiskop Malcolm Ranjith har undersøgelserne, der er blevet gennemført indtil videre, været utilstrækkelige.

Sri Lankas præsident har givet kommissionen til opgave at undersøge de grupper, der er ansvarlige for de koordinerede angreb.

Beskyldes for at undlade at handle

De vil også undersøge, hvorvidt embedsmænd begik fejl ved ikke at reagere på sikkerhedsadvarsler forud for angrebet, lyder det fra en talsmand for præsidentens kontor.

Kommissionen har fået en periode på seks måneder til at gennemføre undersøgelserne og rapportere tilbage til præsidenten.

En af beskyldningerne mod politiet og sikkerhedsstyrkerne er, at de undlod at handle på baggrund af udenlandske rapporter om, at islamistgrupper havde planlagt at udføre angreb på kirker.

Regeringen har tidligere hævdet, at advarslerne ikke indeholdt specifikke oplysninger om bombeangrebet.

Angrebene i Sri Lanka ramte tre kirker, tre luksushoteller og yderligere to mål med selvmordsbomber. Blandt de dræbte var tre danske børn.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden