Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix

Joe Biden har længe ført i meningsmålingerne forud for det demokratiske primærvalg, men præsident Donald Trump forsøger at få en sag med tråde til Ukraine til at fælde Biden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump bekræfter omstridt samtale med Ukraine om Biden

Donald Trump benægter, at en snak med Ukraines præsident handlede om at få ram på præsidentkandidat Joe Biden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's præsident, Donald Trump, erkender, at et telefonopkald med Ukraines præsident i juli omhandlede den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden.

Det siger Trump søndag til journalister foran Det Hvide Hus ifølge flere amerikanske medier.

Han benægter dog beskyldningerne om, at han skulle have brugt sin magt som præsident til at forsøge at skade Bidens kandidatur.

I weekenden citerede flere amerikanske medier, herunder The Washington Post, anonyme kilder for at sige, at Trump i otte opkald med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, skulle have forsøgt at få Ukraine til at undersøge Joe Bidens søn, Hunter Biden, som for år tilbage samarbejdede med et ukrainsk energikonsortium.

Sønnens virke i Ukraine har været kontroversielt, da Joe Biden som vicepræsident mellem 2009 og 2017 forhandlede med Ukraines regering om blandt andet energiproduktion.

Bekymring for udenlandsk indblanding

Afsløringen af telefonopkaldene har rejst bekymringer om mulig udenlandsk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2020. På samme måde, som der var russisk indblanding i præsidentvalget i 2016, hvor Hillary Clinton tabte til Trump.

Det fejer Trump af bordet og siger, at han ikke forsøgte at skade Biden.

Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

Joe Biden (i midten) ses her til en basket-kamp sammen med sin søn Hunter, hvis ukrainske forbindelser giver hans præsidentdrømme problemer. Til venstre er det daværende præsident, Barack Obama.

»Vi havde en god og ærlig snak. Den handlede mest om lykønskninger, men også meget om korruption. Vi ville ikke have, at vores folk - som Joe Biden og hans søn - bedriver korruption, som allerede eksisterer i Ukraine«, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Donald Trump tilføjer, at han håber, at en transskribering af telefonsamtalen bliver lagt frem.

Formanden for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, Adam Schiff, afslørede fredag, at USA's efterretningschef, Joseph Maguire, og USA's justitsministerium havde blokeret for, at Kongressen fik nys om de anonyme kilders afsløringer om telefonsamtalen.

Maguire skal vidne foran Schiffs efterretningsudvalg torsdag.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, advarede søndag Maguire og Trump-administrationen mod at opretholde blokeringen.

Både USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og finansminister, Steven Mnuchin, forsvarede søndag Trump og sagde, at hvis Joe Biden har gjort noget korrupt, skal det undersøges.

Ukraines udenrigsminister, Vadym Prystaiko, har også benægtet, at Trump skulle have presset Ukraines præsident.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden