Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Trumps advokat hyrer Watergate-anklager i rigsretsproces

Rudy Giuliani har bedt sin mangeårige ven og tidligere Watergate-anklager Jon Sale om hjælp i rigsretsproces.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Præsident Donald Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, har hyret den tidligere Watergate-anklager Jon Sale i forbindelse med en rigsretsproces mod præsidenten.

Overfor New York Daily News bekræfter Jon Sale, at han vil repræsentere den tidligere New York-borgmester, idet der er kommet fokus på Giulianis rolle i den såkaldte Ukraine-sag.

I den opsigtsvækkende sag er Trump af en whistleblower blevet beskyldt for at have presset Ukraines regering i et forsøg på at grave snavs frem om demokraten Joe Biden og sønnen Hunter Biden.

I den forbindelse er Rudy Giuliani blevet stævnet af efterretningsudvalget under Repræsentanternes Hus, der mener, at Giuliani er i besiddelse af vigtige dokumenter, sms'er og telefonoptegnelser i sagen.

Jon Sale vil ikke over for New York Daily News oplyse, hvorvidt Rudy Giuliani har tænkt sig at følge stævningen, der blev udstedt mandag.

»Det er en kompliceret sag«, siger Jon Sale.

»Der er mange forfatningsmæssige spørgsmål, som vi er nødt til at undersøge«.

Der er mange forfatningsmæssige spørgsmål, som vi er nødt til at undersøge

Sale afviser at fortælle, om han har været i kontakt med Det Hvide Hus, men han siger, at der er en 'legitim' årsag til at koordinere med præsidenten og hans advokater.

Jon Sale læste i sin tid jura med Rudy Giuliani, og de to har været gode venner i årtier.

Skal forsvare Giuliani mod beskyldninger

Sale er bedst kendt som assisterende specialanklager under Watergate-skandalen, der endte med, at præsident Richard Nixon i august 1974 trådte tilbage, inden han blev stillet for en rigsret.

Denne gang står Jon Sale dog på den modsatte side af feltet og skal forsvare Giuliani mod beskyldninger om, at han på Trumps vegne har forsøgt at få ukrainske embedsmænd til at grave snavs frem om Joe Biden og hans familie for at hjælpe Trump til genvalg i 2020.

Giuliani har gentage gange sagt, at Ukraine burde efterforske, hvorvidt Joe Biden brugte sin magt som vicepræsident til at hjælpe sin søn, Hunter Biden, med at undgå retsforfølgelse i Ukraine som følge af korruptionsanklager.

Hunter Biden blev i 2014 bestyrelsesmedlem i et ukrainsk energiselskab, der er involveret i en skattesag i Ukraine. Der har dog indtil videre ikke været oplysninger om, at Hunter Biden skulle være en del af sagen.

Demokraterne i USA mener, at Giuliani lyver for at hjælpe Trump.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden