0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Johnson skriver til Juncker: Storbritannien vil have irsk frihandel i nyt brexit-forslag

Den britiske premierminister, Boris Johnson, vil lade Nordirland blive del af ny frihandelszone under brexit.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Storbritannien har sendt et nyt brexitforslag til EU. Det vil skabe en frihandelszone på hele øen Irland, men ikke afværge grænsekontrol.

Det viser et brev fra Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, til formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker.

»Denne regering vil have en aftale, som jeg er sikker på, vi alle vil. Hvis vi ikke kan nå frem til en, vil det være en fejl, vi alle er ansvarlige for«, skriver Boris Johnson i brevet.

For at løse problemet med den irske ø, hvor der ifølge fredsaftalen fra 1998 ikke må være en fast grænse mellem Irland og Nordirland, foreslår Boris Johnson, at der bliver oprettet en samlet frihandelszone, der dækker hele øen Irland.

Den skal dække alle varer og indebære, at alle regler i Irland, altså EU-regler, også vil være gældende i Nordirland.

Forslaget skal erstatte den såkaldte irske bagstopper, der blev aftalt mellem den tidligere britiske regering og EU. Den betød, at Storbritannien - og herunder Nordirland - ville blive i EU’s handels- og toldunion, hvis der ikke blev fundet en anden løsning på grænseproblematikken.

Boris Johnsons nye forslag, der vil skulle godkendes i nordirske parlament hvert fjerde år, siger dog, at Nordirland ikke vil være en del af EU’s toldunion efter en overgangsperiode.

»Vi foreslår, at alle toldprocesser ... skal ske elektronisk med et meget lille behov for fysiske kontroller«, står der i brevet.

Der står yderligere:

»Samlet set anerkender vi, at vores forslag vil betyde forandringer i den situation, der er i Irland og Nordirland nu. Vores fælles opgave er at sikre, at disse forandringer medfører så få forstyrrelser som muligt«.

Irland er et stort stridspunkt

Det nordirske parti DUP, der støtter den konservative regering i London, bakker op om Boris Johnsons nye forslag.

»DUP har altid ment, at Storbritannien må forlade EU som én nation og således, at ingen handelsbarriere opstår inden for Storbritannien«.

»Disse forslag vil sikre, at Nordirland forlader EU’s toldunion og indre marked sammen med resten af Storbritannien«, skriver partiet i en udtalelse.

Situationen på øen Irland er et stort stridspunkt mellem EU og Storbritannien.

Nordirland er en del af Storbritannien. Derfor vil Storbritannien ikke acceptere forskelle mellem Nordirland og resten af unionen.

Modsat må der ifølge fredsaftalen fra 1998 ikke være en fast grænse mellem Irland og Nordirland.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden