0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Blok Thomsen
Foto: Claus Blok Thomsen

Stort set alle demonstranter har de seneste uger båret maske for at undgå at blive identificeret på billeder. Derfor forekommer det uklart, hvordan politiet vil håndhæve et maskeringsforbud.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hongkongs leder indfører undtagelsestilstand og forbyder demonstranter at bære masker

Demokratiaktivister frygter, at undtagelsestilstanden kun vil få uroen til at vokse. Nye demonstrationer varslet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Konflikten i Hongkong eskalerede fredag endnu en gang, da byens leder, Carrie Lam, besluttede at indføre undtagelsestilstand og udstede et forbud mod at bære maske.

De nye bestemmelser skal gøre det lettere for politiet at slå ned på demonstranter, men kan samtidig komme til at skade Hongkongs ry som en åben by og et af verdens største finanscentre.

»Demonstranternes vold er eskaleret og har nået et alarmerende niveau«, sagde Carrie Lam på en pressekonference efter et særligt indkaldt krisemøde med flere af sine ministre og rådgivere.

Hun understregede, at det ikke havde været en nem beslutning, men at Hongkong på grund af volden nu befandt sig i en »alvorlig tilstand af fare«.

Hun forsøgte dog samtidig at afbøde skadevirkninger af den dramatiske beslutning ved at fastslå, at indførelsen af undtagelsestilstand ikke er udtryk for, at Hongkong befinder sig i en nødsituation, men at regeringen vil genoprette stabiliteten i samfundet.

Undtagelsestilstanden og maskeringsforbuddet er en reaktion på, at Hongkong i tirsdags oplevede de hidtil voldsomste sammenstød mellem politi og demonstranter, da Kina på den anden side af grænsen fejrede 70-året for grundlæggelsen af den kommunistiske folkerepublik. En 18-årig mand blev skudt i brystet af en betjent, og 269 mennesker blev anholdt i forbindelse med demonstrationer vendt mod Kina og Carrie Lam.

I den foreløbig fire måneder lange konflikt er det blevet en udbredt praksis blandt titusindvis af demonstranter at bære ansigtsmaske, som både skal forhindre dem i at blive identificeret på overvågningskameraer og beskytte dem mod tåregas.

Det er stadig uklart, hvordan politiet vil håndhæve det nye maskeringsforbud, der træder i kraft henover midnat fredag.

Forbuddet vil gøre det ulovligt at bære maske i offentlige forsamlinger som for eksempel demonstrationer. En overtrædelse kan give op til et års fængsel.

Hård kritik

Mange frygter, at maskeringsforbuddet og indførelsen af undtagelsestilstanden blot vil føre til en optrapning af protesterne.

»Folk vil helt sikkert blive ved med at demonstrere, og undtagelsestilstanden vil øge indtrykket af, at Hongkong er ved at miste sin frihed«, siger Erik Lai fra organisationen Civil Human Rights Front, som har arrangeret mange af de seneste måneders store demonstrationer.

Han har svært ved at se, at politiet reelt vil kunne håndhæve et maskeringsforbud og betragter derfor mere forbuddet som en test af, hvordan store dele af befolkningen vil reagere på indførelsen af undtagelsestilstand.

»Det reelle mål er at bruge undtagelsestilstanden til at give Carrie Lam ubegrænsede magtbeføjelser«, siger Erik Lai.

Gammel lov

Det er første gang i over 50 år, at loven om undtagelsestilstand bliver brugt i Hongkong. Loven blev indført i 1922, hvor Hongkong var en britisk kronkoloni, og hensigten var dengang at bruge den til at stoppe omfattende strejker, der havde lammet havnen i Hongkong.

Loven giver den politiske leder i Hongkong ret til at indføre undtagelsestilstand, hvis det bliver fundet nødvendigt i tilfælde af en nødsituation eller offentlig fare. Herefter vil den politiske leder kunne udstede bestemmelser af enhver art, hvilket udover maskeringsforbud for eksempel kan være censur af medierne, nedlukning af sociale medier og øget brug af arrestationer, deportationer og ransagninger.

Formelt kan Hongkongs parlament blokere for indførelsen af undtagelsestilstand, men i den aktuelle situation vil det næppe være en reel mulighed, fordi politikere loyale over for Kina og Carrie Lam udgør et flertal af parlamentsmedlemmerne.

Massivt pres

Carrie Lam kom efter tirsdagens voldsomme gadekampe under massivt pres fra pro-kinesiske grupper og store dele af politikorpset, som krævede en indførelse af undtagelsestilstanden.

Flere politiforbund, der repræsenterer både menige betjente og officerer i politikorpset, udtalte, at konfrontationerne bliver stadig mere voldelige, og at politiet ikke længere ville være i stand til at håndtere demonstranterne, med mindre de fik flere magtbeføjelser.

Det største politiforbund - Junior Police Officers’ Association, hvis medlemmer udgør omkring 80 procent af den samlede politistyrke - kom også med et ønske om, at politiet fik mulighed for at indføre udgangsforbud.

Det ønske har Carrie Lam angiveligt ikke efterkommet, men på pressekonferencen fredag understregede hun, at »vi vil blive ved med at identificere metoder til at håndtere situationen, hvis den fortsætter med at blive forværret«.

Annonce

Nemmere brug af tåregas

Samtidig afslører et lækket og hidtil hemmeligholdt politidokument refereret i flere lokale medier, at kravene til betjentes brug af skarp ammunition blev blødt op i mandags - dagen før den kinesiske nationaldag og nedskydningen af den 18-årige demonstrant.

Ifølge de gamle regulativer måtte betjente kun anvende potentielt dødbringende magt, når en gerningsmand udviste intention om at ville dræbe eller forårsage alvorlige skade. Det blev ændret til, at betjente kan skyde i situationer, hvor det er »relativt sandsynligt«, at en gerningsmands handlinger kan forårsage død eller hårde kvæstelser.

Flere medier skriver, at dokumentet derudover løsner kravene til, hvornår politiet kan anvende bl.a. gummikugler, tåregas, vandkanoner og peberspray.

Voldsomme demonstrationer i vente

Flere demonstrationer i protest mod undtagelsestilstanden og maskeringsforbuddet er varslet hen over den kommende weekend, hvilket øger sandsynligheden for, at det igen vil komme til voldsomme kampe i Hongkong. Mange brugte allerede deres frokostpause fredag til at gå på gaden for at protestere.

Allerede inden Carrie Lam var kommet med en officiel udmelding om undtagelsestilstanden, var håndværkere desuden i gang med at sætte træplader for vinduerne ved nedgangen til metrostationer.

De seneste uger er særligt metrostationer blevet udsat for hærværk i protest over, at metroselskabet lukker stationerne i områder med uro for at forhindre demonstranter i at samles.

På grund af sikkerhedsbekymringer fik ansatte i centrale regeringsbygninger fredag også lov til at forlade deres arbejde før normal tid.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?