Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Luai på ni år til kontrol hos lægen i Sanaá, Yemen. Foto: Julie Lorenzen, Røde Kors

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Der var noget positivt, til trods for at han var så svag og havde svært ved at holde øjenkontakt«

I den halve time Julie Lorenzen talte med ni-årige Luai fra Yemen, kunne hun se, at han ikke havde det godt. Men det var også en halv time, der viste hende den ukuelighed, som børn har.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Julie Lorenzen er journalist hos Røde Kors, og i slutningen af september kom hun hjem fra en reportagetur i Yemen. Det er et land, der efter fem års konflikt mellem regeringen i Yemen og de shiamuslimske houthioprørere, er blevet kaldt den værste humanitære krise i verden af FN-organisationen Ocha.

I Yemen mødte Julie Lorenzen ni-årige Luai, som er ét ud af de 12 millioner børn, Unicef anslår, mangler humanitær hjælp i landet.

Læs hendes fortælling om Luai her:

Han opførte sig ikke, som en ni-årig burde. Han var bleg og fraværende. Hans øjne virkede sløve, når han kiggede på mig. Det var ret tydeligt, at han ikke havde det godt.

Luai på ni år var den mest alvorlige case, af dem jeg så, da jeg var tre dage i Sanaá, Yemens hovedstad. Han var underernæret og led af blodmangel.

Da jeg snakkede med hans mor, Fatima, fik jeg en stor klump i halsen. Det var en sorg for hende, at hun som mor ikke at kunne give sit barn, det han havde brug for.

Jeg måtte give hende en ekstra krammer, mens jeg tænkte: »Puha hvor er vi egentlig heldige«

Jeg kan selv genkende det som mor. Man vil give sine børn den bedste opvækst. Det ligger dybt i en som mor, at ens børn får det helt basale, de har brug for, for eksempel mad. Det satte gang i tankerne om, hvor svært det må være som mor, at det man gør, slet ikke nok til at sikre ens barn en sund opvækst.

Det gjorde mig ked af det. Jeg kan ikke helt sætte sig ind i det, men jeg kan forstå sorgen og smerten, hvis ens barn bare bliver dårligere og dårligere.

Der var også en anden ting, der ramte. Der var noget positivt, til trods for at han var så svag og havde svært ved at holde øjenkontakt. Han var et barn som alle andre. Da jeg spurgte ham om hans største drøm, lyste han helt op. Han største drøm var at få en bil – en hvid Lexus.

Han var også vild med fodbold og Ronaldo, hvilken ni-årig er ikke det?

Selvom ni-årig Luai lever i et krigsramt land, så drømmer han stadig stort. Han vil gerne være videnskabsmand i fysik og eje en hvid Lexus. Foto: Julie Lorenzen, Røde Kors

Det var rørende, at selvom han sad i en forfærdelig situation helt uforskyldt, så havde han stadig håb og drømme for fremtiden. Han vil stadig gerne være fysiker, når han blev stor. Og uanset hvor trist hans mor var, så var han stadig et barn, der drømte om biler. Det er den ukuelighed, som børn har. De klarer sig alligevel.

På vej hjem fra Yemen købte jeg modellervoks til min datter. Mens hun sad og legede med det, tænkte jeg på, hvor heldig hun var, fordi hun sad der glad med fuld mave og legede. Hun har intet begreb om, hvordan børn i Yemen leger, og hvordan de drømmer om bamser og dukker, som deres forældre ikke har råd til.

Jeg måtte give hende en ekstra krammer, mens jeg tænkte: »Puha hvor er vi egentlig heldige«.

Det er bare så uretfærdigt. Det er ikke Luai og hans mors skyld, at de lever under de vilkår. Konflikten er menneskeskabt, fordi nogle har besluttet sig for at kæmpe mod hinanden. Konflikten i Yemen kunne stoppe i morgen, hvis nogen af de stridende parter beslutter sig for at stoppe. Men det kræver en politisk løsning, det kan ikke løses ad den humanitære vej.

Jeg kommer ikke til at glemme Luai og de andre børn jeg mødte. De er en daglig påmindelse om alle de gode ting, vi har herhjemme. Vi kan stå i netto og købe det, vi vil have, også selvom køen måske er fem minutter for lang. Det sætter ting i perspektiv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Livet i Sanaá går videre

Jeg var kun i en bestemt del af Sanaá, så jeg kan kun berette om, hvad jeg så der, hvor jeg var. Der var begrænset mulighed for at være i gadebilledet af sikkerhedsmæssige grunde og risiko for kidkapning. Jeg kunne være i et gæstehus, og så blev jeg kørt til lægeklinikken i byen og tilbage. Det er for farligt at bevæge sig rundt.

Det, jeg kunne se fra bilen, var, at livet går videre. Det er ikke alt, der er gået i stå. Indbyggerne forsøgte at leve deres liv, så godt som de kunne.

Folk gik på gaden, der var liv, butikkerne var åbne med de varer, de nu havde, men der var ekstremt lange køer til blandt andet brændstof. Jeg så en kø, der var så lang øjet rakte. Mange mænd og kvinder sad bare på en kantsten og havde ikke meget at tage sig til. Børn gik rundt og legede med det, de nu kunne finde, for eksempel en slidt bold.

Der var en smule ødelæggelser i den del af Sanaá, hvor jeg var, men det var ikke så krigsramt, som jeg havde forventet. Der var nogle steder, hvor taget var væk på bygninger, fordi en raket var faldet ned. Jeg troede, at det ville være mere krigsramte med mange smadrede ruder.

Men det er helt sikkert, at indbyggerne i den grad føler krigens konsekvenser. Alting er blevet helt ekstremt dyrt. Det er svært at se, hvordan folk skal fortsætte med at overleve. Hvordan de skal få dækket basale behov som mad, lægehjælp og rent vand. Det er svært at se, når situationen bare bliver værre og værre.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden