Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Bulent Kilic/Ritzau Scanpix
Foto: Bulent Kilic/Ritzau Scanpix

Tyrkiske militærkøretøjer fotograferet i går på vej mod grænsen til Syrien.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyrkiet: Vi går ind i Syrien om kort tid

En talsmand for Erdogan siger, at soldater snart vil krydse grænsen til Syrien og advarer kurdisk milits.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En tyrkisk militæroperation i det nordøstlige Syrien er tilsyneladende lige op over.

Tyrkiets militærstyrker vil inden for 'kort tid' krydse grænsen til Syrien, oplyser en talsmand for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, på Twitter natten til onsdag dansk tid.

Samtidig sender han en advarsel til den kurdiske YPG-milits i området.

»Det tyrkiske militær vil sammen med Den Frie Syriske Hær krydse den tyrkisk-syriske grænse. Militante fra YPG har to muligheder: De kan desertere, eller vi vil være nødt til forhindre dem i at komme i vejen for vores aktion mod Isis«, skriver talsmand Fahrettin Altun.

Isis er en forkortelse for den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat, mens Den Frie Syriske Hær er en oprørshær, som kæmper mod præsident Bashar al-Assads styrker i Syrien.

Snesevis af pansrede militærkøretøjer set på vej mod grænsen

Tirsdag sendte Tyrkiet flere militære forstærkninger til grænsen mod Syrien.

En korrespondent for nyhedsbureauet AFP observerede således en militærkolonne bestående af 'snesevis af pansrede militærkøretøjer' i den tyrkiske grænseby Akcakale.

Og tidligere tirsdag kørte mindst to buskolonner med tyrkiske elitesoldater mod grænsen, rapporterede det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, meddelte lørdag, at hans militær inden længe vil gå ind i de kurdisk-kontrollerede egne af Syrien.

Målet er at angribe kurdiske militser og skabe en såkaldt sikkerhedszone i området mellem Tyrkiet og Syrien. Tyrkiet ser den kurdiske YPG-milits som en trussel og betragter den som en del af det forbudte Kurdiske Arbejderparti (PKK).

YPG-militsen har stået i spidsen for kampen mod IS

Mandag sagde Erdogan, at en militær operation kan blive indledt 'uden varsel'. Det tyrkiske forsvarsministerium meddelte tirsdag, at forberedelserne til et angreb er 'fuldført'.

Med støtte fra en international koalition anført af USA har YPG-militsen stået i frontlinjen i bekæmpelse af Islamisk Stat.

På ordre fra USA's præsident, Donald Trump, er de amerikanske styrker i det nordøstlige Syrien begyndt at trække sig ud af området. Beslutningen er blevet kritiseret af både republikanere og demokrater i Kongressen.

Senator Lindsey Graham, som er en af Trumps største støtter, sagde, at beslutningen er katastrofal, fordi det vil give Islamisk Stat mulighed for at rejse sig igen. Desuden er det ifølge Graham et svigt af kurderne.

Mandag skrev Trump i et tweet, at han vil 'udslette' Tyrkiets økonomi, hvis landet foretager sig noget, som han anser for at være over grænsen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden