0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Erdogan truer med at lade millioner af flygtninge strømme ind i Europa, hvis EU kalder angrebet en tyrkisk invasion

109 mennesker meldes dræbt på førstedagen på tyrkiske soldaters angreb i det nordlige Syrien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fotograferet i går, hvor angrebet på det nordlige Syrien begyndte. Han ses i diskussion med forsvarsminister Hulusi Akar.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyrkiet truer med at sende millioner af syriske flygtninge til EU. Det vil ske, hvis EU-landene betegner den nuværende tyrkiske offensiv i Syrien som en invasion.

»Vi vil åbne dørene og sende 3,6 millioner flygtninge jeres vej«, siger den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i en tale til medlemmerne af hans eget parti.

EU og Tyrkiet indgik i 2016 en aftale om flygtninge. Den skulle forhindre syriske flygtninge i at krydse den tyrkiske grænse til Europa. Som en del af aftalen har Tyrkiet fået 45 milliarder kroner fra EU.

109 mennesker meldes dræbt

Erdogan siger også, at angrebet foreløbig har kostet 109 mennesker livet, eller »terrorister« som han siger.

Onsdag indledte tyrkerne en offensiv i den nordøstlige del af Syrien. Området bliver kontrolleret af den kurdiske gruppe YPG.

Kurderne har længe været en tæt allieret med USA i kampen mod Islamisk Stat.

Den tyrkiske regering mener modsat, at kurderne er en trussel. Gruppen bliver betragtet som en del af det Kurdiske Arbejderparti, PKK.

»Vi vil udrydde, hvad der er tilbage af dem«, siger Erdogan ifølge dpa.

Han tilføjer, at Islamisk Stat også vil være væk i området, når offensiven er afsluttet.

Blandt andet EU-landene, USA, Iran, Egypten og Saudi-Arabien har taget afstand til den tyrkisk offensiv.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, opfordrede onsdag Tyrkiet til at stoppe offensiven.

Erdogan afviser kritikken. Han siger, at angrebene har som formål »at udrydde terror langs den tyrkiske grænse«.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts