0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hundredvis af IS-fanger kan være flygtet fra fangelejr i Syrien efter tyrkiske bombardementer

Konsekvenserne kan blive katastrofale for fængsler og de lejre, hvor danske statsborgere sidder fanget, konkluderer International Crisis Group i ny rapport. I Ain Issa-lejren, hvor 1.000 internationale fanger sidder, er mindst 100 allerede flygtet, lyder det fra observatører. Ifølge de kurdiske myndigheder er tallet oppe på 785.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix

En frivillig kvinde tager sig af 24 forældreløse børn i lejren Ain Issa i det nordlige Syrien. Ifølge rapporter er op mod 785 indsatte flygtet fra lejren, efter et tyrkisk angreb. Kampene forlyder at fortsætte i landsbyerne omkring lejren, der huser knap 13.000 kvinder og børn.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kurdiske styrker vil ikke længere sørge for de tusindvis af internationale fanger, der sidder i lejre og fængsler i det nordlige Syrien, forbliver bag lås og slå, hvis det tyrkiske angreb fortsætter.

I så fald, er det ikke længere en prioritet.

»Beskyttelsen af IS-fanger vil ikke forblive vores prioritet. Forsvaret af vores land vil blive prioriteret, hvis det tyrkiske militær fortsætter sine angreb«, siger en anonym kurdisk kommandør fra de syriske forsvarsstyrker, SDF, ifølge The Guardian.

Samtidig er omkring 100 kvinder og børn ifølge Syrian Observatory for Human Rights allerede flygtet fra lejren Ain Issa, som udover de to mest omtalte lejre, Al-Hol og Al-Roj, ligger i den nordøstlige del af Syrien.

De kurdiske myndigheder oplyser dog, at helt op mod 785 er flygtet fra lejren, der huser omkring 12.000 mennesker, heraf 1.000 udlændinge. Ifølge Internationalt Red Barnet, som Politiken har været i kontakt med, er 249 af de internationale fanger, der opholder sig i lejren, kvinder, mens 700 er børn.

De fleste kommer fra Europa, heriblandt Sverige og Norge, siger chef for det kurdiske flygtninge-og migrationsministerium, Sheikhmous Ahmed, til svenske Expressen. Ifølge AFP er lejren nu uden vagter.

Ifølge myndighederne brugte nogle af de indsatte det kaos, der opstod i kølvandet på et luftangreb på lejren, til at angribe vagter og åbne en port.

Direktør Rami Abdulrahman fortæller ifølge Reuters, at der er en stemning af anarki i lejren, og det forlyder, at kampe omkring lejren fortsætter i dag.

»Landsbyerne omkring Ain Issa-lejren er under bombardement fra tyrkiske krigsfly. Derudover affyres der raketter i området«, skriver Syrian Observatory for Human Rights.

Organisationen skriver også, at dele af de kurdiske sikkerhedsstyrker, der har været til stede i lejren, har forladt den for at kæmpe mod de tyrkiske styrker.

Har advaret før

Det er ikke første gang, at de kurdiske styrker advarer om risikoen for, at de bliver nødt til at sende blandt andre de omkring 400 soldater, der lige nu og med stadig større besvær, holder knap 70.000 fanger i Al-Hol-lejren indespærret, op mod grænsen for at kæmpe mod Tyrkiet.

Det gælder også i Al-Roj-le