Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højeste valgdeltagelse i 30 år: Polens regeringsparti ser ud til at få knap halvdelen af stemmerne

Tidligere premierminister Jaroslaw Kaczynskis PiS-parti vinder søndagens valg, viser de indledende resultater.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Polens regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), vinder 49,3 procent af stemmerne ved søndagens parlamentsvalg i Polen.

Det viser de officielle resultater ifølge landets valgkommission efter 42 procent optalt.

Polens største oppositionsblok, Borgerkoalitionen, får 22,3 procent, viser resultaterne. Venstrekoalitionen Lewica vinder 10,9 procent, mens valgkoalitionen PSL/Kukiz'15 står til 9,8 procent.

Allerede søndag aften, få minutter efter at valgstederne lukkede klokken ni, og de første valgstedsmålinger blev offentliggjort, erklærede lederen af PiS, Jaroslaw Kaczynski, at sejren var hjemme.

»De gode forandringer vil fortsætte«, sagde Kaczynski i en tale i partiets hovedkvarter med henvisning til det valgslogan, PiS brugte ved valget for fire år siden.

PiS har ledet Polen siden 2015, og partiet får stor vælgeropbakning på velfærdstiltag, der gavner mange af Polens dårligst stillede.

Regeringspartiet har tætte bånd til den katolske kirke og har blandt andet talt imod LGBT-rettigheder.

Tv-stationen TVN24 vurderede søndag aften, at PiS vil få flertal i det polske underhus. Partiet står til at få 239 af de 460 pladser. Det er et mandat mindre end i dag, hvor partiet sidder på 240 pladser.

Hvis PiS får flertal i underhuset, får det et stærkt mandat til at fortsætte de omstridte reformer af retsvæsnet, medierne, kulturinstitutioner og andet.

Det er reformer, der har bragt Polen på kollisionskurs med EU. Iagttagere forventer, at disse konfrontationer vil fortsætte.

Resultaterne for parlamentets øverste hus, senatet, er fortsat uklare tidligt mandag morgen.

Senatet har 100 medlemmer og beføjelse til at ændre og forsinke lovgivning fra underhuset samt blokere for ændringer i forfatningen.

Valgdeltagelsen ved søndagens valg lå på 61,1 procent - det højeste siden 1989.

/ritzau/Reuters

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden