Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Handelskrig gør ondt: Kinas samhandel med USA falder fortsat kraftigt

Handelsstriden mellem verdens to største økonomier sænker Kinas eksport til USA med næsten 18 procent.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Samhandlen mellem Kina og USA styrtdykkede i september.

Kinas eksport til USA faldt 17,8 procent, mens den kinesiske import af amerikanske varer var over 20 procent lavere end i september 2018.

Det fremgår af tal fra Kinas toldvæsen mandag ifølge nyhedsbureauet AP.

USA og Kina, verdens to største økonomier, har i over et år befundet sig i en handelsstrid, hvor de gensidigt har sat toldsatser på hinandens produkter op.

I sidste uge kom der håb om en løsning på striden, da parterne efter handelsforhandlinger i Washington blev enige om at udskyde yderligere forhøjelser af toldsatserne.

Men der var ingen udmeldinger om stridens kerne, som udløste konflikten for cirka 15 måneder siden.

USA's præsident, Donald Trump, anklager Kina for at stjæle intellektuelle rettigheder fra amerikanske virksomheder og manipulere sin valuta til egen fordel i samhandlen. Desuden mener han, at der generelt er en stor ubalance i handlen mellem de to.

USA's import fra Kina er således langt større end USA's eksport til Kina.

Økonomer har advaret om, at konflikten i værste fald kan trække hele verdensøkonomien ind i en recession.

I august meldte Kina også om et tocifret fald i samhandlen med USA, som er landets største eksportmarked.

Kinas import fra USA var i august 16 procent lavere end året før, mens eksporten var 22 procent lavere.

Overordnet faldt Kinas eksport i september med 3,2 procent målt i dollar, mens importen var 8,5 procent lavere end i september 2018. Det resulterer i et handelsoverskud på 39,65 milliarder dollar for september, oplyser toldmyndighederne ifølge Bloomberg News.

Det var ifølge nyhedsbureauet værre end forventet. Økonomer havde estimeret et fald i eksporten på 2,8 procent og et fald i importen på 6,0 procent.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden