Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Pau Barrena/Ritzau Scanpix
Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix

Indbyggerne i den catalanske hovedstad er gået talstærkt på gaderne mandag for at vise deres utilfredshed med domme fra Spaniens højesteret.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskere opfordres til at holde sig fra uro i Barcelona

Udenrigsministeriets Borgerservice opfordrer danskere i Barcelona til at holde afstand til demonstrationer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskere i Barcelona opfordres til at holde sig på afstand af demonstrationer i den spanske storby og dens lufthavn.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice på Twitter.

Demonstrationerne vil påvirke trafikken, herunder flytrafik, og Udenrigsministeriet henviser til, at man skal holde sig opdateret via lokale medier og følger de lokale myndigheders anvisninger.

Indbyggerne i den catalanske hovedstad er gået talstærkt på gaderne mandag for at vise deres utilfredshed med domme fra Spaniens højesteret samme dag.

Cataloniens tidligere vicepræsident Oriol Junqueras og otte andre fra den catalanske løsrivelsesbevægelse fik her fængselsstraffe på mellem 9 og 13 år. Tre andre slap med bøder.

Politisk uro siden 2017

Spanien har været præget af stor politisk uro siden løsrivelsesforsøget i 2017.

Dengang stemte godt ni ud af ti for, at Catalonien skulle løsrives fra Spanien.

Afstemningen var dog i forvejen erklæret ulovlig. Flere valgsteder blev blokeret af politiet på valgdagen.

Alt i alt afgav kun 43 procent af catalonierne deres stemme.

Det daværende regionale styre med Carles Puigdemont i spidsen erklærede Catalonien for uafhængigt efter folkeafstemningen.

Det fik regeringen i Madrid til at gribe ind. Man afsatte det regionale styre og udskrev nyvalg til regionsstyret.

Carles Puigdemont flygtede fra Spanien og er nu i eksil i Belgien.

Mandag udstedte den spanske højesteret også for anden gang en europæisk arrestordre på Puigdemont.

Der har tidligere været udstedt en arrestordre på Puigdemont, men den blev droppet af den spanske højesteret i juli 2018.

10. november skal spanierne til parlamentsvalg for fjerde gang på fire år. Det er nemlig ikke lykkedes at danne en regering siden sidste valg i april.

Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden