Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Wilbert Bijzitter/Ritzau Scanpix
Foto: Wilbert Bijzitter/Ritzau Scanpix

En mand, der menes at være faren, og seks af hans børn i alderen fra 18 til 25 år er blevet opdaget i dette hus nær landsbyen Ruinerwold i den nordlige provins Drenthe.EPA/Wilbert Bijzitter

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ventede på 'tidens afslutning': Hollandsk familie på syv levede i årevis skjult i en kælder

En familiefar og seks af hans formodede børn i alderen fra 18 til 25 år ventede angiveligt på tidens ophør.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hollandsk politi har fundet en familie på syv, som har levet i en kælder på en øde beliggende gård, hvor de angiveligt har opholdt sig i årevis.

En mand, der menes at være faren, og seks af hans børn i alderen fra 18 til 25 år er blevet opdaget nær landsbyen Ruinerwold i den nordlige provins Drenthe.

Politiet har anholdt en 58-årig mand på stedet. Det er uklart, hvorvidt det er faren, der er anholdt.

» Jeg har aldrig været ude for noget som dette, siger den lokale borgmester«, Roger de Groot.

Politiet undersøgte området, efter at det havde et tip fra nogen, som var bekymret over familiens forhold.

»Politiet fandt de voksne«, siger de Groot og tilføjer:

» De levede isoleret. De har boet på stedet i ni år. Flere af børnene er ikke blevet registreret i fødselsregisteret og findes ikke i nogen officielle dokumenter«.

Mange spørgsmål omkring familien er stadig uafklarede, og politiet har indledt en efterforskning, hvor 'alle scenarier' undersøges.

Den lokale tv-station RTV Drenthe, som var først med historien, siger, at familien havde boet i kælderen i det øde beliggende hus og ventede på 'tidens afslutning'. Tv-stationen hævder, at nogle af familiens medlemmer ikke 'havde nogen idé om, at andre mennesker eksisterede'.

Politiet blev sat på sagen, da en 25-årig mand, som skulle være familiens ældste søn, gik ind på et værtshus i en landsby søndag aften.

»Den langhårede, forpjuskede, uvaskede mand i gammelt tøj sagde, at han ikke havde været udenfor i de seneste ni år«, siger barindehaveren Chris Westerbeek til RTV Drenthe.

» Han sagde, at han aldrig havde været i skole og virkede meget forvirret. Han sprog var meget barnligt«, tilføjer Westerbeek.

Den 25-årige sagde til Westerbeek, at han var løbet væk fra sit hjem og havde brug for hjælp øjeblikkeligt.

»Så jeg ringede til politiet«, siger Westerbeek.

Under politiets efterforskning af sagen blev der bag et skab fundet en skjult trappe, som førte ned til en kælder, hvor faren og fem af hans formodede børn opholdt sig.

Børnene havde øjensynligt boet i kælderen og overlevet på grøntsager. De holdt husdyr, som blev passet i en afsidesliggende have, som det var svært at se udefra, rapporterer RTV Drenthe.

/ritzau/AFP

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden