Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Messerschmidt glæder sig til politibehandling i svindelsag

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er glad for, at sagen om misbrug af EU-midler nu kommer til Danmark.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU's antikorruptionsenhed, Olaf, har fundet, at blandt andre Dansk Folkeparti uretmæssigt har brugt EU-midler i den såkaldte Meld/Feld-sag for 4,4 millioner kroner.

Det konkluderer Olaf efter fire års efterforskning af Meld, der var en delvist EU-støttet politisk alliance, og den tilhørende fond Feld. Olaf har nu overdraget sagen til Bagmandspolitiet, der skal behandle den.

Det ser Morten Messerschmidt (DF), en af hovedpersonerne i sagen qua sin tidligere stilling som formand i Meld, frem til.

»Det har været en vanvittig periode at gå og vente på at få en afklaring. Jeg er glad for, at sagen nu kommer videre, og at dansk politi tager den herfra. Jeg har langt større tillid til dansk politi end til det cirkus, som vi har været udsat for fra Olafs side«, siger Morten Messerschmidt.

Han mener fortsat ikke, at der er foregået noget strafbart i brugen af pengene fra EU til aktiviteter i Dansk Folkeparti.

»Der er ikke noget nyt i forhold til vores opfattelse af, hvad der er sket. Vi har en klar forventning om, at der ikke kan findes noget strafbart i den måde, vi har brugt pengene på. Hvis der er nogle penge, EU gerne vil have tilbage, så har vi været klar til det de seneste tre år. Vi vil sådan set bare gerne have det her afklaret«, siger Morten Messerschmidt.

Messerschmidt: Alt er efter bogen

Han siger, at han har fulgt alle anbefalinger fra sekretariatet i Meld og Feld, når det kom til brug af pengene.

»Så jeg har aldrig haft en forventning om, at noget ikke skulle være foregået efter bogen. Og det glæder jeg mig til at forklare dansk politi«, siger Morten Messerschmidt.

I sin rapport, der dækker alle medlemmer af Meld og Feld, skriver Olaf, at der er begået både uregelmæssigheder og ulovligheder. Ifølge Morten Messerschmidt er det dog uklart, hvad der relaterer sig til ham og Dansk Folkeparti.

»Det ville da være meget rart at vide, hvilken gruppe man er i«, siger politikeren.

Anmeldt for identitetstyveri

I Danmark har tidligere medlem af EU-Parlamentet Rikke Karlsson politianmeldt Morten Messerschmidt for identitetstyveri, da han meldte hende ind i Meld uden hendes vidende. Den sag har afventet Olafs afgørelse.

»Jeg kan ikke se noget om det i denne her afgørelse. Men som jeg har sagt de sidste mange år, så kan jeg slet ikke genkende den udmelding og er fuldstændig overbevist om, at vi ikke har overtrådt nogen bestemmelser i hverken dansk eller europæisk straffelov«, siger Morten Messerschmidt.

Han siger yderligere, at han ikke forventer, at dagens afgørelse vil få betydning for hans politiske arbejde i Folketinget.

Ud over Rikke Karlsson blev også Jørn Dohrmann, tidligere medlem af EU-Parlamentet for DF, ifølge egen forklaring meldt ind i Meld uden at vide af det.

Jørn Dohrmann, som ikke længere er aktiv i politik, har ingen kommentarer til sagen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden