0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Tusindvis af cataloniere har sluttet sig til fem store protestmarcher i forskellige dele af deres region og er alle på vej til Barcelona. (Photo by Handout / GENERALITAT DE CATALUNYA / AFP) /

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusinder vandrer mod Barcelona: Protestmarcher mødes i Barcelona efter hårde domme til separatister

Arrangører opfordrer til fredelige aktioner efter dage med gadekampe oven på retssag mod separatistledere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tusindvis af cataloniere har sluttet sig til fem store protestmarcher i forskellige dele af deres region og er alle på vej til Barcelona.

Marcherne er en fortsættelse af de demonstrationer, som mandag blev udløst, da den spanske højesteret idømte ni separatistledere fra Catalonien lange fængselsstraffe. Det skriver dpa.

Deltagerne i protestmarcherne har planlagt at mødes i Barcelona fredag. Her vil de samlet gennemføre en stor demonstration.

Marcherne har deltagere i alle aldre - fra helt små børn til ældre.

Cataloniens regionale præsident, Quim Torra, har forladt Barcelona, og han har sluttet sig til den ene af marcherne. Han sige, at han vil være nær folket.

Arrangørerne har opfordret deltagerne til at protestere fredeligt. To aftener i træk har der været gadekampe mellem aktivister og politifolk i Barcelona. Over 200 er blevet kvæstet - heriblandt mange politifolk. Mindst 29 personer er blevet anholdt.

Både de catalonske myndigheder og de centrale spanske myndigheder holdt onsdag krisemøder om situation.

Tusindvis af personer demonstrerede tirsdag i Barcelona ved regeringsbygninger og ved flere motorveje og jernbanelinjer.

Cataloniens tidligere vicepræsident Oriol Junqueras var blandt de ni, der mandag modtog fængselsstraf ved Spaniens højesteret. Den tidligere separatistleder fik den strengeste dom af alle med 13 års fængsel.

Otte andre separatistledere fik mellem ni og 12 års fængsel.

Spaniens højesteret udstedte mandag desuden en ny arrestordre på den catalonske ekspræsident Carles Puigdemont. En tidligere arrestordre på den tidligere præsident blev droppet af højesteret i 2018.

Catalonien har omkring 7,5 millioner indbyggere. Spanien har 47 millioner indbyggere, men omkring en femtedel af landets bruttonationalprodukt kommer fra den nordøstlige region.

/ritzau/dpa

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden