Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Paul Faith/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hård start på EU-topmøde: Nordirsk parti afviser brexitforslag

Nordirske DUP’s støtte er vigtig, hvis Boris Johnson skal have sin brexitaftale igennem i Underhuset.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Blot få timer før et imødeset EU-topmøde torsdag eftermiddag går i gang, er der allerede fra morgenstunden blevet kastet grus i brexitforhandlingerne.

Det nordirske parti DUP, der støtter Storbritanniens konservative regering, kan ikke bakke op om det nuværende forslag til en brexitaftale.

Det skriver partiet i et opslag på Twitter.

»Vi har været involveret i de igangværende forhandlinger med regeringen. Men som det ser ud nu, så kan vi ikke støtte forslagene«, skriver partiet.

Told og moms er stopklodser

Det er blandt andet de foreslåede toldarrangementer, som nordirerne ikke kan acceptere. Partiet efterlyser også klarhed omkring momsafgifter.

Partiets leder, Arlene Foster, understreger, at forhandlingerne med regeringen fortsætter i et forsøg på at nå til enighed.

Premierminister Boris Johnsons regering har mistet flertallet i det britiske parlament. Derfor er opbakning fra støttepartiet DUP særlig vigtig, hvis Johnson skal få stemt en brexitaftale igennem i Underhuset.

Nogle konservative brexittilhængere har også meddelt, at de vil lade sig påvirke af, om DUP accepterer forslag til en løsning på forhandlingernes helt store stridspunkt: den fremtidige grænse mellem Irland og Storbritannien.

Det Konservative Parti har i øjeblikket 288 pladser i det britiske parlament, mens DUP har 10. Der kræves 320 stemmer for at sikre flertal.

To uger til brexitdato

Ved topmødet i Bruxelles skal briterne og EU endnu en gang forsøge at blive enige om en skilsmisseaftale.

Tiden er dog knap, og brexitdatoen 31. oktober er kun to uger væk.

En ny lov, der for nylig blev indført i Storbritannien, gør forhandlingerne endnu mere pressede for Boris Johnson.

Loven pålægger ham at bede EU om en udskydelse af brexit, hvis ikke det britiske parlament har vedtaget en brexitaftale senest lørdag 19. oktober.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden