0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Leah Millis/Ritzau Scanpix
Foto: Leah Millis/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trumps stabschef trækker Ukraine-indrømmelse tilbage

Donald Trumps stabschef, Mick Mulvaney, trækker kontroversiel udtalelse om forsinket Ukraine-støtte tilbage.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den amerikanske præsident Donald Trumps stabschef, Mick Mulvaney, trækker en kontroversiel udtalelse om økonomisk hjælp til Ukraine tilbage.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mulvaney siger sent torsdag aften dansk tid, at præsident Donald Trump aldrig stillede krav til Ukraine om at undersøge en påstand om det amerikanske præsidentvalg i 2016 til gengæld for at udbetale 391 millioner dollar i støtte til Ukraines militær.

»Lad mig sige det helt klart: Der var absolut intet 'quid pro quo' (noget for noget, red.) mellem militærstøtte til Ukraine og en undersøgelse om valget i 2016«, siger Mulvaney.

Dermed modsiger stabschefen sig selv.

Modsiger tidligere udtalelse

Tidligere torsdag havde han sagt til journalister, at Trumps beslutning om at forsinke udbetalingen blandt andet hang sammen med, at præsidenten havde bedt Ukraine undersøge en påstand om, at en computerserver tilhørende Demokraternes Nationale Komité i USA skulle befinde sig i Ukraine.

Ifølge Reuters og andre medier anses påstanden vidt og bredt for at være en konspirationsteori.

Trump og folk fra hans administration har i ugevis afvist, at de havde stillet betingelser for at udbetale støtten, som allerede var godkendt af Kongressen.

Derfor kom det også som en overraskelse, da Mulvaney under en pressebriefing torsdag erkendte, at det faktisk forholdt sig sådan.

Kan føre til rigsretssag

Påstanden er del af den kontrovers, som har fået Demokraterne i Repræsentanternes Hus til at indlede en proces, der eventuelt kan munde ud i en rigsretssag mod Trump.

I et telefonsamtale den 25. juli bad Donald Trump Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, om at gøre ham en tjeneste ved at undersøge påstanden om serveren.

Trump bad i samtalen angiveligt også Zelenskij om at efterforske demokraten Joe Biden og dennes søn Hunter, som i en årrække var bestyrelsesmedlem i et ukrainsk energiselskab.

Joe Biden er blandt favoritterne til at blive nomineret som sit partis kandidat til næste års præsidentvalg i USA.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?