Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankrig bremser EU-optagelsesproces af to lande på Balkan

Beslutning om at indlede optagelsesproces med Nordmakedonien og Albanien er udskudt til et senere EU-topmøde.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nordmakedonien og Albanien har i over et årti drømt om grønt lys til optagelsesforhandlinger med EU.

Men de to Balkan-lande fik natten til fredag en kold skulder af EU's stats- og regeringschefer, da særligt Frankrig ikke er med på en sådan beslutning.

Undervejs på EU-topmødet præsenterede Frankrig sammen med Danmark, Holland og Tyskland et alternativt forslag. Men det vandt ikke opbakning.

Kræver reform af optagelsesproces

Spørgsmålet har flere gange været behandlet af EU-landenes udenrigsministre. De valgte tidligere i denne uge at sende sagen videre til stats- og regeringscheferne.

Også tirsdag var det Frankrig, som var den største stopklods. Frankrig kræver en reform af hele optagelsesprocessen, hvilket også Danmark støtter.

Frankrig mener, at processen ikke bare kan være en direkte vej mod optagelse. Det skal være muligt at stoppe op - eller processen kan gå baglæns.

Mange medlemslande mener som EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionen, at EU skal indlede en optagelsesproces med begge Balkan-lande.

Andre fokuserer på, at det må komme an på, hvor egnet et land er til processen. Der står Nordmakedonien langt bedre end Albanien.

Holland har tidligere sagt, at landet kan acceptere at give grønt lys til Nordmakedonien på betingelse af vedtagelsen af en lov om en uafhængig offentlig anklager. Albanien derimod er ikke moden til en sådan proces.

Behandles på senere topmøde

EU-landenes ledere vil vende tilbage til spørgsmålet på et senere topmøde, fortæller Hollands premierminister, Mark Rutte, efter torsdagens møde.

»Vi anerkender alle, at både Nordmakedonien og Albanien har gjort et stort stykke arbejde. Bare se på navneskiftet i Nordmakedonien og på retsstatsprincipperne. Men der skal ske yderligere fremskridt. Albanien er længere fra målet. Men det land har også rykket sig en del«, siger Rutte.

Nordmakedonerne meddelte tilbage i 2004, at de ønskede at blive medlem af EU. Året efter fik landet officielt status af kandidatland.

Albanien meddelte sit ønske om EU-medlemskab for over ti år siden, 24. april 2009. Landet blev officielt kandidatland i 2014.

Det seneste år har EU-Kommissionen og blandt andre EU-præsident Donald Tusk presset på for, at EU-landene indleder en optagelsesproces for Albanien.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden