Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange er såret under voldsomme protester i Libanon

Talrige demonstranter og op mod 60 politibetjente er torsdag blevet såret under demonstrationer i Beirut.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af demonstranter er torsdag gået på gaden i Libanons hovedstad, Beirut, i protest mod landets regering.

Der var tale om en af de største demonstrationer i landet i årevis. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Demonstranterne blokerede torsdag veje med brændende dæk. Og Libanons sikkerhedsstyrker brugte tåregas mod demonstranterne.

Talrige demonstranter er blevet såret i forbindelse med protesterne, oplyser Røde Kors. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Libanons sikkerhedsstyrker er også 60 politibetjente blevet såret.

Vrede over skat på opkald

Demonstranterne er blandt andet utilfredse med regeringens sparepolitik, der skal mindske det statslige underskud.

Torsdag blussede protesterne for alvor op, da regeringen meddelte, at den ville beskatte opkald på WhatsApp.

Efter torsdagens voldsomme demonstrationer er forslaget dog blevet trukket tilbage.

Demonstranterne samlede sig torsdag aften ved pladsen Riad al-Solh i Beirut.

»Folket vil stoppe regimet«, råbte flere af demonstranterne i kor.

Brand dræber to

I nærheden af demonstrationen brændte en mindre gruppe demonstranter dæk og skilte af.

To personer er natten til fredag dansk tid omkommet på grund af røg fra en brand, som spredte sig til en bygning i nærheden af de voldsomme demonstrationer.

Det oplyser det statslige nyhedsbureau NNA ifølge Reuters.

Der er ifølge NNA tale om to udenlandske arbejdere. Myndighederne arbejder natten til fredag på at få de to omkomne ud af den brændende bygning.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden