0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jessica Taylor/Ritzau Scanpix
Foto: Jessica Taylor/Ritzau Scanpix

Det såkaldte Letwin-forslag blev i eftermiddag stemt igennem i det britiske parlament. Dermed er Boris Johnson forpligtet ifølge en nyligt skrevet lov til at skrive et brev til EU, og anmode om at udskyde Brexit-datoen til 31. januar 2020. Men Johnson fastholder planen om at udtræde fra EU den 31. oktober. »Jeg vil ikke forhandle om en yderligere udskydelse med EU og loven kræver det ikke af mig« siger han til Underhuset.

Live: Underhusets formand forlader salen til stor frustration og råb fra fortvivlede parlamentsmedlemmer

Følg debatten i det britiske underhus, der afgør, om Boris Johnson får flertal for sin skilsmisseaftale med EU.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det blev til endnu et nederlag for Boris Johnson, da det britiske parlament lørdag eftermiddag vedtog Letwin-forslaget. Letwin-forslaget blev vedtaget med 322 stemmer mod 306 i det britiske Underhus.

Det betyder, at Boris Johnson skal bede EU om en Brexit-udskydelse. Dermed kan en endelig godkendelse af Boris Johnsons brexit-aftale ikke ske i dag.

Men den britiske premierminister Boris Johnson siger til underhuset, at han ikke vil forhandle om en forlængelse med EU.

»Yderligere udskydelser vil være dårligt for vores land. I næste uge vil vi fremlægge den nødvendige politik for at få os ud af EU den 31. oktober« siger han.

»På det tidspunkt tror jeg, at dette hus vil stemme ja til aftalen med overvældende flertal«

Oppositionslederen fra Labour, Jeremy Corbyn, erklærer sig glad for resultatet.

»Der er klart stemt for at stoppe et exit fra EU uden en aftale. Nu kan premierministeren ikke længere bruge et exit uden en aftale til at afpresse parlamentet til at stemme for sin aftale«, siger Labour-lederen.

Tre år efter, at briterne stemte for ’Brexit’, var det ellers planen, at det britiske underhus i dag skulle debattere den skilsmisseaftale, som premierminister Boris Johnson har forhandlet sig frem til med EU’s ledere forleden.

Efter afstemningen om Letwin-forslaget har hovedparten af det konservative parti forladt underhuset i det britiske parlament.

Lederen af underhuset, konservative Jacob Rees-Mogg, siger, at man vil gennemføre en ny afstemning mandag. Det er fortsat uklart, hvad det betyder.

Speaker of the House John Bercow siger, at der er ekstrem tvivl om, hvad regeringens intentioner er.

Umiddelbart er fortsat debat og afstemning udskudt til mandag.

Følg den seneste udvikling i sagen herunder.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?