Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Josep Lago/Ritzau Scanpix
Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix

Gadekampe. Politiet brugte fredag aften og nat tårgas, vandkanoner og gummikugler for at stoppe voldelige demonstranter. Samtidig stødte anarkistiske grupperinger sammen med højreradikal flere steder i den catalanske hovedstad Barcelona.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Barcelonas gader blev overladt til tåregas og en sværm af brosten og kasteskyts

Efter fem døgns uroligheder er der ingen udsigt til en politisk løsning på krisen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bilbrande, voldsomme sammenstød mellem politi og radikale demonstranter og stedvise plyndringer har nu i fem døgn præget Catalonien.

Gadekrigen har overskygget en række fredelige marcher mod Barcelona fra hele regionen, der fredag kulminerede i en gigantisk og fredelig demonstration. Ifølge de lokale myndigheder markerede over 525.000 mennesker deres protest mod den spanske højesterets hårde fængslesstraffe til en række catalanske selvstændighedspolitikere og medlemmer af den tidligere lokalregering.

Højesterets dom mandag udløste bølgen af uro, som indtil nu har været delvist systematiseret. Mandag var målet den internationale lufthavn, der blev blokeret. Tirsdag fulgte voldsomme demonstrationer overfor den spanske stats repræsentationer i en række byer.

Onsdag og torsdag har der været generel uro i de større byer. Barrikader i gaderne med stenkastende demonstranter blev mødt af politi, der brugte knipler, tåregas og gummikugler. Fredag skulle kulminationen være den store demonstration i Barcelona.

I de foregående dage havde fem store protesttog bevæget sig mod hovedstaden, og undervejs lukket de fleste store færdselsåre. Deltagerne sluttede sig til fredagens demonstrationen, der blev bakket op af en generalstrejke. Men den fredelige manifestation blev i løbet af eftermiddagen og gennem natten til lørdag afløst af de hidtil mest voldsomme sammenstød.

Ifølge den catalanske avis El Periodico er en person alvorligt såret, og 182 måtte have lægebehandling heraf mange politifolk. Under de foregående dages sammenstød har to personer mistet synet på det ene øje efter at være blevet ramt af politiets gummikugler.

De værste sammenstød fandt sted omkring det nationale politis hovedkvarter i det centrale Barcelona. La Policia Nacional og den paramilitære Civilgarde blev symbolet på centralstyrets hårde fremfærd under den ulovlige folkeafstemning i 2017, som førte til dommene i højesteret.Dengang holdt det catalanske lokalpoliti, Mossos sig mere tilbage, men under de seneste sammenstød har de radikale tilhængere af uafhængighed også været i kamp med deres ’egne’ ret velanset politifolk.

I løbet af ugen så man de første tilløb til anerkendelse af, at der skal findes en politisk løsning. Den catalanske regeringsleder, Quim Torra fra det borgerlige selvstændighedsparti JxCat har kun nølende fordømt de voldelige sammenstød.

Men da han torsdag i det catalanske parlament foreslog en en ny forfatningsstridig folkeafstemning om løsrivelse blev han i følge de spanske medier mødt af larmende tavshed, og direkte afvisninger fra de andre socialistiske partier bag selvstændighedsregeringen.

Fredag opfordrede Torra så til politiske forhandlinger »uden nogen forudgående betingelser«. Det er der ingen udsigt til vil ske før det spanske parlamentsvalg den 10. november. Men den fungerende socialistiske ministerpræsident, Pedro Sanchez har også afvist krav fra de borgerlige partier i det spanske parlament om, at fjerne den catalanske regering og genindføre en slags undtagelsestilstand, hvor regionen bliver styret fra Madrid.




Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden