0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansker i Beirut: 1,33 kroner om dagen i ’internet-skat’ for at bruge Facebook og Whats App blev for meget for libaneserne

22-årige Signe Stoumann Fosgrau har oplevet protesterne på tæt hold i fire døgn: »For første gang oplever folk fælles handling på tværs af religion«, siger den journaliststuderende dansker.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

1,33 kroner om dagen i ’internet-skat’ for at bruge Facebook, Whats App, Messenger og andre internetmedier. Det var for meget for den libanesiske befolkning.

I de sidste fire dage har store dele af Libanon protesteret mod regeringens omfattende økonomiske stramninger. Et kristent parti har forladt regeringen, og præsident Saad Hariri er nu så presset, at han har lovet en løsning på krisen i løbet af mandag.

Normalt er det brødpriser, benzinafgifter og højere moms, der sætter befolkninger i bevægelse mod deres politikere. Det er sket utallige gange fra Nordafrikas arabiske forår over Frankrigs gule veste til de nuværende voldsomme uroligheder i Chile, der er antændt af dyrere billetter i Santiago de Chiles metro.

Men den dybe afhængighed af de sociale medier til at kunne kommunikere gratis med familier og venner om dagligdagen i lande uden prisbillig offentlig kommunikation kommer nu op på listen. Politikere skal tænke sig mere end almindeligt om, før de lader menigmand betale skat for at bruge internettet. Den slags er en ny ingrediens i gryden, der kan sætte gang i politiske revolter og regimeskifte.

»Dråben var afgiften på folks brug af internettet. Du skal forstå, at hernede er folk helt anderledes afhængige af Whats App, når de skal have fat i hinanden. Det er noget helt andet end hjemme i Danmark«, siger den 22-årige journaliststuderende, Signe Stoumann Fosgrau - naturligvis over Whats App fra Beirut.

Hun har i de sidste to måneder været udvekslingsstudent på det amerikanske universitet i den libanesiske hovedstad.

»Men det handler ikke kun om internettet. Der er mange andre stramninger, stigende madpriser og udbredt korruption. Det hele kommer ovenpå lang tids frustration over regeringen. Den almindelige libaneser mærker ikke nogen fremskridt og forbedringer i dagligdagen. Derfor har han og hun været på gaden i de sidste fire dage«.

Allerede efter to dage trak regeringen internetskatten tilbage sammen med flere af de andre klassiske økonomiske stramninger, som skal hjælpe den vaklende libanesiske økonomi. Men demonstrationerne fortsætter, og søndag aften er der arrangeret folkemøde med musik og taler på den centrale plads i Beirut.

Et splittet land

Libanon har siden selvstændigheden været præget af dyb splittelse mellem den kristne og den muslimske befolkning. Fra 1975 til 1990 rasede en blodig borgerkrig, der delte Beirut og landet midt over. Over 120.000 blev dræbt, og efter freden har et kompliceret system delt magten mellem de forskellige befolkningsgrupper.

Men Signe Stoumann Fosgrau oplever en tendens til, at libaneserne i disse dage sætter sig ud over de dybe religiøse skel.

»Folk taler om, at det her er første gang, de er samlet og ikke splittet i de forskellige religiøse grupper. Det er noget, der skaber optimisme, selv om mange tvivler på, at dagens politikere kan løse krisen«.

Den danske studerende fortæller, at hun selv har oplevet de daglige manifestationer som generelt ret fredelige, hvor man har samlet sig om det libanesiske flag og fælles krav. »Det er stort for dem at være sammen om det her«.

»Men der har også været skyderier især i Tripoli nord for Beirut. Og om aftenen kommer der grupper af unge mænd i gaderne, som er mere voldelige«.

Hun fortæller, at hun ikke er bange for at være med om dagen. »I starten vidste jeg ikke rigtig, hvad det her egentlig ville sige, men stemningen i gaden er god«, siger Signe Stoumann Fosgrau.

Så slutter vores - gratis - samtalen. Og mens det er usikkert, om præsident Hariri overlever den sociale krise, så må magthavere over hele verden notere sig et nyt fænomen, der er er kommet for at blive: Skat på folks internetforbrug er en ny social gnist, der kan sætte gang i sociale oprør oven i stigende brødpriser og dyrere transport.




Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden