0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Naturbrande raser nær Los Angeles: Titusinder evakueres

Det brænder mange steder steder i Californien. Det røde flag er hejst for hele den sydlige del af staten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Michael Dubron/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Dubron/Ritzau Scanpix

Flere end 10.000 boliger og bygningsværker er i fare for at blive et bytte for flammerne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Voldsomme skov- og naturbrande raser over store dele af Californien. Huse er ødelagt, og mange beboere er evakueret.

Langt over 1.000 brandfolk er sat ind alene i det sydlige Californien for at kæmpe mod flammerne.

Titusindvis af beboere nær Santa Clarita lige nord for Los Angeles er flygtet fra deres hjem, mens ilden breder sig, oplyser myndighederne.

Fredag aften (lørdag morgen dansk tid) var det kun lykkedes at inddæmme ti procent af brandene i området.

Det har tvunget skoler til at lukke, og en motorvej er afspærret. Det har skabt trafikkaos og store problemer for pendlere.

Lørdag morgen dansk tid er der givet nye ordrer til evakueringer i takt med, at de såkaldte Santa Ana-vinde med vindstyrker op til 105 kilometer i timen får brandene til at brede sig.

10.000 boliger og bygningsværker er truet

1.325 brandfolk får støtte fra fly med vandtanke og helikoptere til at angribe brandene, der har retning mod tæt befolkede områder nær Los Angeles, og ifølge myndighederne er 10.000 boliger og bygningsværker truet.

På vej ind i weekenden flages der med rødt i det sydlige Californien for over 18 millioner indbyggere. De er i fare for at blive ramt.

En række natur- og skovbrande raser også i den nordlige del af staten.

Den værste af dem brød ud torsdag morgen dansk tid i vinregionen Sonoma. Her er beboere også blevet evakueret.

Natur- og skovbrandene er fænomen, der gentager sig hvert år, når sommeren er ved at rinde ud i Californien. Der er stadig over 30 grader varmt i flere områder af staten.

ritzau

Annonce

Læs mere