Demonstranter i Libanon dannede søndag en menneskekæde fra den sydlige til den nordlige ende af landet.
Demonstranterne stod hånd i hånd i en 170 kilometer lang kæde langs Libanons kyst fra Tripoli i nord gennem hovedstaden Beirut til Tyre i syd.
Libaneserne har fået nok af den økonomiske krise, der har bragt landet på randen af statsbankerot. Samtidig er der en generel opfattelse af, at politikerne er dybt korrupte.
Det, der blev dråben i bægeret for mange libanesere, var en foreslået afgift på lidt over en krone for et opkald foretaget i den udbredte app WhatsApp. Den afgift er opgivet igen, efter at protesterne brød ud i landet.
Protestbølgen har hurtigt udviklet sig til et krav om, at regeringen træder tilbage.
Demonstrationerne har desuden udviklet sig til en hidtil uset mobilisering af folket på tværs af forskellige religiøse grupper i Libanon.
Ifølge Julie Tegho Bou Nassif, der er en af arrangørerne bag søndagens menneskekæde, er formålet at vise et Libanon, der holder sammen på tværs af religiøse og etniske grupper.
»Der er ikke et politisk krav (med menneskekæden, red.) i dag, vi ønsker bare at sende et budskab ved at holde hinanden i hænderne under det libanesiske flag«, siger hun.
Regeringen i Libanon består af de fleste større partier i en ordning, der skal sikre magtdeling mellem landets etniske, religiøse og politiske grupperinger.
Systemet har imidlertid ifølge mange libanesere medført udbredt korruption.
De seneste dage er sammenstødene mellem demonstranterne og landets sikkerhedsstyrker taget til. Det er sket i forbindelse med, at demonstranterne har forsøgt at blokere veje og på mange måder har lammet landet.
Den libanesiske hær har flere gange forsøgt at genåbne veje i flere dele af landet, hvor skoler og banker har været lukket i mere end en uge.
Fredag åbnede militæret ild mod demonstranter, der blokerede en vej i Tripoli. Her blev mindst seks personer såret.
ritzau
