Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Toby Melville/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

Briterne skal til valg 12. december.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Britiske avisforsider om valg 12. december: Lad ikke Corbyn ødelægge julen

Briterne skal til valg 12. december. Morgenens britiske avisforsider er fyldt med vittige julereferencer og advarsler mod både Jeremy Corbyn og Boris Johnson.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fra forsædet i en kane holder en julemandsudklædt Boris Johnson tømmerne til et rensdyrspand, der trækker det gavefyldte fartøj henover Londons nattehimmel. På bagsmækken er en grøn udgave af Labour-leder Jeremy Corbyn i færd med at smide de britiske børns gaver ud over rælingen.

»Don’t let the grinch steal your Christmas«, skriver Daily Mail på dagens forside, hvor en tegning placerer Corbyn i rollen som den ondskabsfulde, grønne ’Grinch’, som i julefilmen ’How the Grinch stole Christmas’ fra 2000 truer julefreden.

Forsiden er en slet skjult advarsel til brexit-tilhængere om, at et godt valg til Labour kan udfordre Storbritanniens udtrædelse af EU yderligere.

Onsdag morgen er forsiderne i den britiske presse fyldt med kommentarer til den valgudskrivelse, som i går blev vedtaget af det britiske Underhus. Det var Jeremy Corbyn og Labours stemmer, der blev tungen på vægtskålen, efter partiet ellers i en længere periode pure havde afvist at bakke op om et valg. Nu skal briterne til stemmeurnerne lige op til jul, 12. december. Det afhænger dog af, hvilket langt de fleste forventer, at det britiske Overhus også godkender forslaget om et parlamentsvalg.

På forsiden af Daily Mirror er det omvendt Boris Johnson, der er genstand for vittige kommentarer.

»It’s time to stuff the turkey«, skriver avisen med versaler, der næsten fylder hele forsiden. Ved siden af overskriften er Boris Johnsons ansigt redigeret ind på kroppen af en kalkun.

»Vælgerne får nu endelig muligheden for at fjerne den ryggesløse Boris Johnson, efter parlamentet har bakket op om et valg 12. december«, skriver avisen.

Også The Guardian, The Telegraph og The Times har det britiske julevalg, omend i lidt mere afdæmpede toner, på forsiden.

Hos The Sun har man banket til historien med et slet skjult håb om, at brexit kan blive en realitet allerede første januar 2020 – altså lige knap en måned før den nye deadline 31. januar.

»If Boris wins december 12 election, we can get brexit done by... New year’s leave« skriver tabloidmediet i versaler på et billede af en fyrværkerioplyst nattehimmel.

»1. januar 2020. Den første dag i resten af vores liv«, skriver avisen også på forsiden.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden