0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Uroligheder blusser op i Hongkong for 22. weekend i træk

Politiet brugte lørdag tåregas og vandkanoner mod aktivister, der svarede igen med brandbomber og mursten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tyrone Siu/Ritzau Scanpix
Foto: Tyrone Siu/Ritzau Scanpix

I løbet af eftermiddagen var luften tyk af tåregas i Hongkongs gader.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet brugte lørdag tåregas og vandkanoner i forsøget på at lægge en dæmper på de værste uroligheder i Hongkong i flere uger.

Tusindvis af demonstranter havde indtaget gaderne, efter at det kinesiske styre fredag lovede at stramme grebet om den uroplagede bystat.

Mange af demonstranterne var mødt op iført masker - trods myndighedernes maskeringsforbud.

De gik til angreb på butiksruder, der blev smadret, og metrostationer, der blev forsøgt afbrændt.

Da politiet forsøgte at få demonstranterne til at forsvinde, brød urolighederne for alvor ud.

I løbet af eftermiddagen var luften tyk af tåregas i Hongkongs gader, og politiet jagtede demonstranter gennem gaderne med vandkanoner.

Ikke tal på anholdte

Demonstranterne svarede igen med stenkast og molotovcocktails.

Der er endnu ikke officielle tal på, hvor mange der blev anholdt i løbet af lørdagen.

Urolighederne brød ud, efter at Kina fredag meddelte, at det ikke vil acceptere, at Hongkongs styreform bliver udfordret af befolkningen.

Samtidig annoncerede styret i Beijing, at man vil indføre mere pro-Kina-undervisning på Hongkongs uddannelsesinstitutioner.

Det er 22. weekend i træk, at aktivister går på gaden i protest mod Kinas indflydelse i Hongkong.

Tyrone Siu/Ritzau Scanpix
Foto: Tyrone Siu/Ritzau Scanpix

ritzau