Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Yara Nardi/Ritzau Scanpix
Foto: Yara Nardi/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nigel Farage stiller ikke op til britisk valg

Lederen af Brexitpartiet, Nigel Farage, stiller ikke op ved det britiske parlamentsvalg.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lederen af Brexitpartiet, Nigel Farage, stiller ikke op ved det britiske parlamentsvalg.

Det fortæller han i talkshowet ’The Andrew Marr Show’ søndag formiddag på BBC.

»Jeg har tænkt dette meget nøje igennem. Hvordan tjener jeg bedst brexit? Skal jeg finde en valgkreds og forsøge at komme i parlamentet, eller tjener jeg sagen bedst ved at rejse på kryds og tværs i Storbritannien? Jeg har besluttet mig for det sidste«, siger han i talkshowet.

Nigel Farage siger også, at det er svært at både være en del af parlamentet og samtidigt brede sine budskaber ud rundt omkring i landet.

Fra i morgen vil han derfor rejse rundt i Storbritannien og fortælle folk, at den aftale, som er ved at blive aftalt mellem EU og Storbritannien, vil føre til flere forhandlinger, der kan vare de næste tre år.

Det går altså meget imod, det som den 55-årige Farages parti kæmper for, nemlig at få briterne ud af EU med et hårdt brexit hurtigt - uden en skilsmisseaftale.

Han har opfordret de partier, som vil have briterne ud af EU, til at indgå en alliance, som kan gennemføre landets udtræden.

Afvist af Johnson

I en valgtale fredag sagde Nigel Farage, at premierminister Boris Johnson skal opgive sin brexitaftale og gå i alliance med Brexitpartiet i valgkampen. Dette er blevet afvist af Johnson.

»Brexitpartiet er det eneste opstillede parti, der faktisk repræsenterer brexit, sagde Farage, som svor at give både de konservative og Labour hård kamp i hver eneste valgkreds i England, Skotland og Wales«.

Der har tidligere været spekulationer om, at partiet kun ville stille op i valgkredse, hvor oppositionspartiet Labour står stærkt, og hvor der er mange brexittilhængere.

Farage kom ud af EU-parlamentsvalget i Storbritannien i maj som den store vinder med 32 procent af de britiske stemmer. Dermed fik Brexitpartiet 29 af Storbritanniens 73 pladser i EU-Parlamentet.

Farage var tidligere leder af partiet Ukip. Han var op til EU-folkeafstemningen i 2016 en af de største profiler på brexitfløjen.

Han har ledet Brexitpartiet siden januar.

Brexitpartiet har i de seneste måneder - inden der blev udskrevet valg- gennemført en lang række møder forskellige steder i landet, hvor Farage hver gang har fået en overvældende heltemodtagelse af sine tilhængere.

Brexitpartiet har opbakning fra omkring 12 procent af vælgerne ifølge en måling, som analyseinstituttet ORB har foretaget for The Telegraph.

Ritzau/Politiken

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden