0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Yara Nardi/Ritzau Scanpix
Foto: Yara Nardi/Ritzau Scanpix

Nigel Farage stiller ikke op til britisk valg

Lederen af Brexitpartiet, Nigel Farage, stiller ikke op ved det britiske parlamentsvalg.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lederen af Brexitpartiet, Nigel Farage, stiller ikke op ved det britiske parlamentsvalg.

Det fortæller han i talkshowet ’The Andrew Marr Show’ søndag formiddag på BBC.

»Jeg har tænkt dette meget nøje igennem. Hvordan tjener jeg bedst brexit? Skal jeg finde en valgkreds og forsøge at komme i parlamentet, eller tjener jeg sagen bedst ved at rejse på kryds og tværs i Storbritannien? Jeg har besluttet mig for det sidste«, siger han i talkshowet.

Nigel Farage siger også, at det er svært at både være en del af parlamentet og samtidigt brede sine budskaber ud rundt omkring i landet.

Fra i morgen vil han derfor rejse rundt i Storbritannien og fortælle folk, at den aftale, som er ved at blive aftalt mellem EU og Storbritannien, vil føre til flere forhandlinger, der kan vare de næste tre år.

Det går altså meget imod, det som den 55-årige Farages parti kæmper for, nemlig at få briterne ud af EU med et hårdt brexit hurtigt - uden en skilsmisseaftale.

Han har opfordret de partier, som vil have briterne ud af EU, til at indgå en alliance, som kan gennemføre landets udtræden.

Afvist af Johnson

I en valgtale fredag sagde Nigel Farage, at premierminister Boris Johnson skal opgive sin brexitaftale og gå i alliance med Brexitpartiet i valgkampen. Dette er blevet afvist af Johnson.

»Brexitpartiet er det eneste opstillede parti, der faktisk repræsenterer brexit, sagde Farage, som svor at give både de konservative og Labour hård kamp i hver eneste valgkreds i England, Skotland og Wales«.

Der har tidligere været spekulationer om, at partiet kun ville stille op i valgkredse, hvor oppositionspartiet Labour står stærkt, og hvor der er mange brexittilhængere.

Farage kom ud af EU-parlamentsvalget i Storbritannien i maj som den store vinder med 32 procent af de britiske stemmer. Dermed fik Brexitpartiet 29 af Storbritanniens 73 pladser i EU-Parlamentet.

Farage var tidligere leder af partiet Ukip. Han var op til EU-folkeafstemningen i 2016 en af de største profiler på brexitfløjen.

Han har ledet Brexitpartiet siden januar.

Brexitpartiet har i de seneste måneder - inden der blev udskrevet valg- gennemført en lang række møder forskellige steder i landet, hvor Farage hver gang har fået en overvældende heltemodtagelse af sine tilhængere.

Brexitpartiet har opbakning fra omkring 12 procent af vælgerne ifølge en måling, som analyseinstituttet ORB har foretaget for The Telegraph.

Ritzau/Politiken

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?