0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Kevin Coombs/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Coombs/Ritzau Scanpix

Mange EU-tilhængere i Storbritannien ser Nigel Farage som en dukkefører for Brexit-fløjen i britisk politik. Efter at have trukket sig fra valget kan han nu rejse rundt og presse de andre politikere endnu mere.

Ekspert: Nigel Farage kan ikke tåle ydmygelse og har fundet bedre vej til at gennemføre sin plan

Brexitpartiet kommer ikke til at vinde nogle kredse i det kommende parlamentsvalg, og derfor vil de nu presse de større partier til at gå efter hårdt Brexit, mener ekspert.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nigel Farage ved godt, at hans parti ikke kommer til at få nogle pladser i det britiske parlament i det kommende valg.

Det siger professor MSO på Copenhagen Business School (CBS) Edward Ashbee. Og derfor har Nigel Farage nu trukket sig fra valget og vil i stedet rejse rundt i Storbritannien og tale Brexit-sagen og dermed lægge pres på de andre større partier.

»Den primære grund (til at han trækker sig fra valget, red.) er, at Nigel Farage ikke vil opleve den ydmygelse, det er ikke at vinde et valg personligt«, siger Edward Ashbee.

Det britiske valgsystem er bygget sådan op, at vinderen af hele valgkredsen tager den ene plads til parlamentet. Et parti som Brexitpartiet kan altså få 10 procent af stemmerne fordelt over hele Storbritannien, men hvis de ikke har flertal i nogle af kredsene, så får de ikke nogle pladser.

»Brexitpartiet vil ikke vinde nogle pladser. Men hvad det har muligheden for, er at skade andre partier – særligt de konservative«, siger han.

Nigel Farage har på det seneste udtrykt stor utilfredshed med, at Boris Johnson er gået fra at vil have et hårdt Brexit til at forhandle med EU om en skilsmisseaftale. I talkshowet ’The Andrew Marr Show’ på BBC lagde han søndag formiddag dansk tid vægt på, at den aftale, som Boris Johnson har fået forhandlet igennem med EU vil blive efterfulgt af en forhandlingsperiode på tre år. Og dermed vil der være lange udsigter til det Brexit, som Nigel Farage så gerne vil have.

»Brexitpartiet er det eneste opstillede parti, der faktisk repræsenterer Brexit«, sagde Farage, som svor at give både de konservative og Labour hård kamp i hver eneste valgkreds i England, Skotland og Wales.

Farage ser altså ud til at være gået væk fra at lave en slags alliance med de konservative. Hans valg om at rejse rundt i landet skal ifølge Edward Ashbee ses som en del af hans håb om at få de større partier til at komme tilbage på en hårdere Brexit-kurs, også selv om det kan skade nogle af de kandidater fra de større partier i de enkelte kredse, som faktisk går ind for Brexit.

»Det virker mærkeligt for mange mennesker. Men hvad Nigel Farage får ud af det, er at fastholde opmærksomheden på et hårdt Brexit. Han tror, at han kan få en bedre forhandlingsposition over for de konservative og dermed skubbe Boris Johnson i en mere hardline holdning mod Brexit inden valget 12. december«, siger Edward Ashbee.

Spørgsmålet er nu, i hvilke valgkredse Nigel Farage vil fokusere sin kampagne. Edward Ashbee mener, at Nigel Farage nu står over for et valg. Han vil enten fokusere på Labour-kredse domineret af en hvid og EU-træt arbejderklasse, og dermed skade Labour, eller han vil gå mere på tværs af England og Wales, som vil skade konservative.

Ifølge Edward Ashbee er det primært én ting for Nigel Farage, der tæller: »Han giver sig selv magt, selv om han ikke er kandidat«.












Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden