0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Otte er anholdt i Vietnam i sag om 39 døde i lastbil

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nhac Nguyen/Ritzau Scanpix
Foto: Nhac Nguyen/Ritzau Scanpix

En pårørende tænder et lys ved et billede af vietnamesiske Bui Thi Nhung, som frygtes at være blandt de døde i lastbilcontaineren.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet i Vietnam har anholdt otte personer i en sag om 39 mennesker, der blev fundet døde i en lastbil i Storbritannien den 23. oktober.

Det oplyser Vietnams statslige nyhedsbureau, VNA, mandag.

»Baseret på vores oplysninger om de mistænkte så vil vi sætte gang i efterforskninger, der skal udrydde de her grupper, der på ulovlig vis bringer folk til Storbritannien«, siger Nguyen Huu Cau, politichef i Nghe An-provinsen.

To andre personer blev anholdt i Vietnam fredag.

De 39 lig blev fundet i en lastbil i Essex-området, og den uhyggelige sag har sat fokus på den menneskesmugling, der foregår til Storbritannien.

I første omgang mente politiet, at de omkomne var kinesere.

Efterfølgende er teorien dog skiftet, så politiet nu mener, at der er tale om vietnamesiske statsborgere. Sådan lød det i en pressemeddelelse fredag.

»Vi er i øjeblikket i direkte kontakt med en række familier i Vietnam og i Storbritannien. Vi tror, at vi har identificeret familierne til nogle af de ofre, hvis rejse endte tragisk på vores kyst«, meddelte politiet.

To personer er i Storbritannien blevet tiltalt i sagen.

En 23-årig mand blev ved et retsmøde i Dublin fredag anklaget for uagtsomt manddrab, for menneskesmugling og for at have modarbejdet politiet.

Han menes at have kørt lastbilens trailer til Zeebrugge i Belgien, før den senere blev hentet tilbage til Storbritannien.

Mandag blev lastbilens 25-årige chauffør, der kørte bilen til det sted i Essex, hvor den blev fundet, fremstillet i retten.

Han er blevet tiltalt for blandt andet uagtsomt manddrab, hvidvask af penge og hjælp til menneskesmugling.

Myndighederne har samlet dna-materiale fra familier i provinserne Nghe An og Ha Tinh, hvor flere af de formodede ofre menes at være fra.

Provinserne ligger i det nordcentrale Vietnam.

ritzau

Læs mere: