Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jessica Taylor/Ritzau Scanpix
Foto: Jessica Taylor/Ritzau Scanpix

John Bercow forlader parlamentet ved næste valg den 12. december. Han har repræsenteret de konservative siden 1997.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omstridt eks-formand: »Brexit er vores lands største fejltagelse siden Anden Verdenskrig«

Den afgående formand for det britiske Underhus, John Bercow, blev kritiseret for at tage parti i brexit-opgør.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Storbritannien har med sin udmeldelse af EU begået den største fejl siden Anden Verdenskrig.

Det mener den afgående formand for det britiske Underhus, John Bercow, der nu bekender kulør i brexit-debatten.

»Jeg mener ikke, at det (brexit, red.) vil gavne Storbritannien. Brexit er vores lands største fejltagelse siden krigen«, siger han ifølge The Guardian.

»Jeg respekterer premierminister Johnson, men brexit hjælper os ikke. Det er bedre at være del af magtblokken«, tilføjer han.

Den karismatiske eks-formand har haft opgaven med at være ordstyrer under de ofte heftige debatter om brexit i det britiske parlament.

Han er gentagne gange blevet beskyldt for at tage parti under debatterne. Flere brexiteers har anklaget ham for at blokere for Storbritanniens EU-exit.

Det afviser John Bercow.

»Det er parlamentet, der har forhindret Storbritannien i at forlade EU - ikke mig«, siger han ifølge The Guardian.

John Bercow forlader parlamentet ved næste valg den 12. december. Han har repræsenteret de konservative siden 1997.

Han planlægger at udgive en bog om sit liv næste år.

Mandag blev Labour-politikeren Lindsay Hoyle valgt som ny formand for det britiske Underhus.

Hoyle har lovet, at han som formand vil forsøge at bringe mere ro over det britiske parlament.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden