Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

35 mennesker reddet op fra tysk mine efter eksplosion

Efter ulykke i den østtyske by Teutschenthal ved Halle var 35 mennesker indespærret i sikret rum.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Op mod 35 mennesker var fredag kortvarigt fanget i et sikringsrum i en tysk mine efter en eksplosion. De blev reddet op via en skakt, skriver det tyske politi på Twitter.

Personerne var fanget i et sikret område af minen i byen Teutschenthal i det østlige Tyskland.

De indespærrede befandt sig i et sikringsrum i 700 meters dybde. I det sikrede rum var der ilt, og de kunne hentes op via en skakt, skriver dpa.

Deponering af affald

Der arbejder over 100 mennesker under jorden i minen i Teutschenthal.

Minen er blevet ombygget og anvendes til deponering af mineralsk affald. Tidligere blev der udvundet salt i minen igennem 80 år.

Teutschenthal ligger tæt på byen Halle, der ligger omkring 150 kilometer sydvest for Berlin. Byen ligger i den tidligere østtyske delstat Sachsen-Anhalt.

Den lokale radiostation MDR oplyser, at redningsmandskab hurtigt blev tilkaldt og iværksatte en redningsoperation.

Der var rapporter om kvæstede, men de blev senere dementeret.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden