0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Pool New/Ritzau Scanpix
Foto: Pool New/Ritzau Scanpix

Suleyman Soylu vil sende IS-krigere tilbage til de lande de kommer fra.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyrkisk minister: Mandag sender vi IS-krigere tilbage til deres hjemlande

Ifølge Tyrkiets præsident er der langt over 700 krigere fra andre lande i tyrkiske fængsler.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tyrkiet vil fra mandag begynde at sende krigere fra Islamisk Stat (IS), der sidder i tyrkiske fængsler, tilbage til deres hjemlande.

Det siger den tyrkiske indenrigsminister, Suleyman Soylu.

Det menes primært at være rettet mod europæiske landes statsborgere, som har tilsluttet sig IS.

»Vi siger nu, at vi vil sende dem tilbage til jer. Vi vil begynde fra mandag«, siger Soylu ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

Præsident Recep Tayyip Erdogan oplyste torsdag, at der sidder 1.149 medlemmer af IS 'i vores fængsler, og 737 af dem er udenlandske borgere'.

Soylu siger ikke noget om, hvilke lande IS-krigerne, der vil blive sendt tilbage, kommer fra, eller hvordan det skal foregå.

Han har tidligere langet ud efter europæiske allierede. Han har beskyldt Storbritannien og Holland for at benytte sig af 'den lette vej' ved at fratage IS-krigere med dobbelt statsborgerskab deres britiske og hollandske statsborgerskab.

Den samme lovpraksis fik den danske regering flertal for i Folketinget for to uger siden. Det betyder, at Danmark ikke længere vil tage imod disse IS-folk.

»Vi er ikke et hotel for nogens Daesh-medlemmer«, sagde Soylu for nylig og brugte den arabiske forkortelse for Islamisk Stat.

Frygt for kaos efter tyrkisk offensiv

Også andre europæiske lande har nægtet at lade IS-krigere vende tilbage. Det samme gælder også for de koner og enker, der holdes fanget af Syriens Demokratiske Styrker (SDF), der er en overvejende kurdisk organisation i det nordøstlige Syrien.

De kurdiske militser i Syrien har kæmpet side om side med USA for at nedkæmpe IS. Ifølge kurdiske kilder har SDF 12.000 militante jihadister i deres varetægt.

Men præsident Donald Trump brød i sidste måned alliancen med kurderne, Det har skabt frygt for, at det kaos, som det har skabt i det nordøstlige Syrien, vil gøre det muligt for IS-krigere i fangenskab at slippe væk, at omgruppere sig til en ny slagkraftig styrke eller at flygte helt.

Det kompliceres af, at Tyrkiet i sidste måned sendte soldater ind over grænsen for at etablere et over 30 kilometer bredt bælte i det nordøstlige Syrien. Målet er at nedkæmpe kurdiske 'terrorister'.

IS-krigerne i de kurdiske fængsler kommer fra 54 lande ifølge kurderne.

Politiken har fredag eftermiddag været i kontakt med Udenrigsministeriet for at høre, om de danske myndigheder er i dialog med tyrkerne om hjemsendelse af eventuelle danske statsborgere fra de tyrkiske fængsler. I Udenrigsministeriet henviser man til Justitsministeriet, der nu er ved at undersøge sagen.

Hvis Tyrkiet beslutter sig for at sende IS-krigere med dansk statsborgerskab til Danmark, så er Danmark tvunget til at tage imod dem, siger advokat Thorkild Høyer.

»Juraen er sådan, at Danmark er forpligtet til at tage imod danske statsborgere«.

»Danmark er også forpligtet til, såfremt en statsborger henvender sig til en dansk repræsentation i udlandet, at hjælpe vedkommende til at rejse hjem - dog for egen regning«, siger Thorkild Høyer.

ritzau/pol

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden