0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ted S. Warren/AP
Arkivfoto: Ted S. Warren/AP

Jeff Bezos anklager Donald Trump for at have påvirket forsvarsministeriets tildeling af en milliard-kontrakt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens næstrigeste mand gør klar til at lægge sag an mod Trump-regeringen

Amazons direktør Jeff Bezos mener, at Trump lagde pres på forsvarsministeriet, da det skulle afgøre om Amazon eller Microsoft skulle løbe med en kontrakt på 10 milliarder dollars.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politisk indblanding, milliarder af dollars og verdens næstrigeste mand er nogle af ingredienserne i en appel, der torsdag blev indgivet til en amerikansk domstol.

Nærmere bestemt er det techvirksomheden Amazon med Jeff Bezos i spidsen, der udfordrer beslutningen om, at konkurrenten Microsoft i oktober løb med aftalen om at stå for en del af løsningen til en modernisering af det amerikanske forsvarsministeriums Joint Enterprise Defence Infrastructure, også kaldet JEDI.

Umiddelbart kunne det jo godt lyde som om Bezos er en dårlig taber. Men der er mere til historien.

Amazon havde nemlig længe ligget som favorit til at vinde kontrakten til de 10 milliarder dollars – omkring 67 milliarder danske kroner – fordelt over et årti. Selskabet betragtes som værende længder foran Microsoft, der betragtes som næstbedst, når det gælder cloud-computing, og Amazon har desuden erfaring med at håndtere stærkt fortrolige regeringsdata.

Favoritrollen ændrede sig dog, da den amerikanske præsident Donald Trump, kort tid før forsvarsministeriet Pentagon skulle træffe den endelige afgørelse, i juli offentligt begyndte at sætte spørgsmålstegn ved den proces, der var gået forud og samtidig øgede sine i forvejen jævnlige angreb på Amazon.

»Jeg modtager enorme klager om kontrakten med Pentagon og med Amazon. De siger, at den ikke var sat i udbud. Jeg vil bede dem om at undersøge meget tæt, hvad der foregår«, lød det fra Trump i juli.

»Kritisk for vores land«

Sidst i oktober fik Microsoft så opgaven. Og imellemtiden mener Amazon, at politisk pres fra Trump har fået Pentagon til at skifte hest.

I en pressemeddelelse torsdag, skrev Amazon, at »adskillige aspekter« af udbudsprocessen involverede »klare mangler, fejl og umiskendelig partiskhed«. Selskabet uddyber ikke anklagerne, men skriver, at »det er vigtigt, at disse sager bliver undersøgt og rettet«.

»Vi mener desuden, at det er kritisk for vores land, at regeringen og dets folkevalgte ledere administrerer indkøb objektivt og på en måde, der er fri for politisk påvirkning«, skriver tech-giganten ifølge Wall Street Journal.

Anken er indsendt til U.S. Court of Federal Claims (USCFC), der tager sig især af privates sagsanlæg mod amerikanske myndigheder. Forsvarsminister Mark Esper siger lørdag, at han er overbevist om, at kontrakten gik til Microsoft på fair vis og fastholder, at der ikke var »indflydelse udefra« på beslutningstagerne, som han ikke var en del af, da hans søn har arbejdet for IBM, der blev siet fra undervejs i processen.

Eksperter har forventet, at Amazon ville udfordre afgørelsen.

Professor ved George Washington University, Steven Schooner, siger ifølge AP, at Trumps kommentarer i forløbet har været »upassende og letsindige«, men understreger, at vil blive svært for Amazon at bevise, at Det Hvide Hus har lagt et pres, der har gjort en forskel. En retssag vil dog give techgiganten mulighed for at få udleveret regeringsdokumenter til støtte for deres sag.

Langvarig konflikt

Konflikten mellem Trump og Bezos, der også ejer Washington Post, går tilbage til 2015, da Trump som præsidentkandidat kritiserede Amazon-grundlæggeren for alene at eje Washington Post for at holde sin skat nede på sit »no-profit selskab«. Bezos tilbød herefter at sende Trump ud i rummet i en af sine Blue Origin-raketter.

Annonce

I midten af 2017 tog Trump igen fat på kritikken af Amazon, og den har hængt ved lige siden – Trump har på sædvanlig manér blandt andet kaldt Jeff Bezos for Jeff Bozo og Washington Post for en »propaganda-maskine«.

I en bog, der blev udgivet i sidste uge, fortæller en forhenværende embedsmand i det amerikanske forsvarsministerium ifølge Financial Times, at Trump ønskede at straffe Amazon ved at nægte dem JEDI-kontrakten.

Efter afgørelsen susede Microsofts grundlægger Bill Gates for første gang i to år forbi Bezos og indtager nu pladsen som den rigeste i verden. Og det kan meget vel, udover et skuffende regnskab i slutningen af oktober, have en direkte sammenhæng med sagen.

For Pentagons beslutning om at tildele Microsoft den lukrative kontrakt har siden fået tech-gigantens aktier til at stige med 4 procentpoint og bringer ifølge Bloomberg Billionaire Index dermed Bill Gates formue op på 110 milliarder dollars. Samtidig er Amazon faldet med 2 procentpoint og bringer Bezos ned på 108,7 milliarder dollars.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden