0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Martin Bureau/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Bureau/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De Gule Veste protesterer med fornyet energi på etårsdag

33 personer er anholdt, og politi har brugt tåregas under protester, hvor "De Gule Veste" markerer årsdag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Protestbevægelsen 'De Gule Veste' er lørdag samlet på de franske gader for at minde landets regering om, at den stadig har stor opbakning.

Det sker, et år efter at bevægelsen første gang var på gaden.

'De Gule Veste' begyndte sine protester lørdag den 17. november sidste år og har siden da traditionelt været aktive om lørdagen. Derfor markerer bevægelsen også årsdagen lørdag - selv om datoen hedder 16. november.

Der ventes dog også demonstrationer på selve årsdagen søndag.

Lørdagens protester i den franske hovedstad, Paris, har ført til sammenstød mellem demonstranter og politiet.

Lørdag formiddag er 33 personer anholdt, og politiet har brugt tåregas.

Protesterne i Frankrig opstod sidste år, da præsident Emmanuel Macrons regering fremlagde planer om at øge afgiften på benzin og diesel.

Navnet 'De Gule Veste' kommer fra de trafikveste, der er i alle franske biler, og som demonstranterne iklædte sig. Vestene illustrerede, at det var en protest mod de højere afgifter, som mange franskmænd siger, at de ikke har råd til at betale.

Det endte med, at Macron droppede afgifterne. Men da det skete, var bevægelsen blevet stor og havde også udvidet sit fokus.

Nu blev der demonstreret mod eliten og dens skøjten hen over almindelige borgeres problemer med at få pengene til at slå til.

282.000 mennesker deltog landet over i protesterne den 17. november 2018.

I den efterfølgende tid var landet ramt af usædvanligt voldelige demonstrationer. I Paris og andre storbyer blev nationale monumenter skændet, og butikker blev smadret og plyndret.

Præsident Macron siger, at selv om demonstrationerne er klinget noget af, så er han klar over, at vreden, der har drevet bevægelsen, har dybe rødder.

Den tvang ham til at give politiske indrømmelser, og han har erklæret, at hans regering nu vil være mere forsigtig med en kommende pensionsreform.

»Krisen med 'De Gule Veste' var på en måde god for mig. Den mindede mig om, hvem jeg bør være, sagde Macron i september til magasinet Time.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden