0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Laurel Chor/Ritzau Scanpix
Foto: Laurel Chor/Ritzau Scanpix

Demonstranter i kamp med politiet i dag ved det polytekniske universitet i Hongkong.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hongkongs politi advarer: Vi besvarer angreb med skarpe skud

Politiet i Hongkong siger, det ikke længere vil finde sig i demonstranters angreb med benzinbomber og andet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiet i Hongkong har mandag morgen (lokal tid) for første gang under flere måneders uroligheder truet med at 'skyde med skarpt', efter de er blevet beskudt af aktivister med pile og molotovcocktails på en besat universitetscampus.

Det er en markant optrapning af konflikten. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Politiet betegner det, som sker på den omtalte campus, for 'optøjer'. Det kan give en straf op til 10 års fængsel.

Politiet har blokeret udgangene, og dets talsmand, Louis Lau, giver i en live-opdatering på Facebook en kontant advarsel.

»Jeg advarer hermed de oprørske mod at anvende benzinbomber, pile, biler eller andre dødelige våben til at angribe politiet«.

»Hvis de fortsætter med den slags farlige handlinger, så har vi ikke andet valg end at anvende den minimale magt, som er nødvendig, og det omfatter at skyde med skarpt, at returnere beskydningen«, siger han.

Hongkong  skal indlemmes i Kina i 2047

De mange sammenstød mellem politiet og demokratiforkæmpere har stået på siden juni. Mange af bystatens 7,5 millioner indbyggere har undervejs givet luft for deres vrede over, at frihedsrettigheder rulles tilbage, mens den kinesiske folkerepublik tiltager sig mere magt.

Kina har gentagne gange advaret om, at det ikke vil tolerere, at man sætter sig op mod det kinesiske overherredømme. Der har været stor bekymring i Hongkong for, at Kina vil sende soldater ind. At det med våbenmagt vil stoppe studenterne og aktivisterne.

Hongkong skal efter aftale med den tidligere kolonimagt Storbritannien og Kina først indlemmes i folkerepublikken i 2047. Indtil da, aftalte man i 1997, skal det behandles som 'et land med to systemer'.

Søndagen blev endnu en urolig dag i Hongkong. Der var sammenstød flere steder i Kowloon. Det er den landfaste del af Hongkong.

En politimand blev ramt i benet af en pil, og demonstranterne besvarede tåregas med benzinbomber. Urolighederne blev optrappet i løbet af aftenen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden