0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Med varmere vejr kan malaria true flere børneliv

Alvorlige sygdomme som malaria kan få bedre kår og dermed ramme flere børn som følge af klimaforandringer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Denguefeber, malaria og gul feber.

I takt med at temperaturen på Jorden stiger, frygtes vira og sygdomme, der overføres fra myg til mennesker, at brede sig og udgøre en helbredstrussel for flere mennesker, end tilfældet er i dag.

Et ændret sygdomsbillede er ikke mindst en trussel for de børn, der bor i dele af verden, som i fremtiden kan blive plaget af sygdomsbærende insekter.

Det påpeger FN's børneorganisation, Unicef, i en ny rapport.

Rapporten kortlægger udviklingen i børns levevilkår fra 1989 til 2018 og udgives i anledning af, at FN's Børnekonvention fylder 30 år.

Samtidig ser rapporten på, hvilke udfordringer der venter Verdens børn.

Og her er stigende temperaturer et centralt punkt.

»Stigende temperaturer og de medførte ændringer i miljøet vil ændre det eksisterende miljø for sygdomme på måder, som vi endnu ikke har afbødet for, og som vi ikke har indrettet os efter endnu«.

»Eksempelvis vil levestederne for myg, der overfører malaria, denguefeber og gul feber, højst sandsynligt blive udvidet«, står der i rapporten.

Udover at øge udbredelsen af visse sygdomme, kan et varmere klima føre til større mangel på fødevarer og mindske adgangen til rent vand, påpeger Unicef i rapporten. Alt sammen noget der truer børns trivsel.

Generalsekretær i Unicef Danmark Karen Hækkerup påpeger, at børn generelt har oplevet store forbedringer i deres levekår de seneste årtier.

Det er fremskridt, som man ifølge hende i en vis udstrækning kan takke FN's nu 30 år gamle Børnekonvention for. Konventionen er et internationalt sæt regler, som skal sikre, at børn overalt i Verden har samme rettigheder.

Stadig store udfordringer

Men Karen Hækkerup erkender, at der stadig er meget at tage fat på, for at sikre så mange børn som muligt et godt liv i fremtiden.

»Selv om vi kan fejre at have fået løftet millioner af børn over i et nyt og bedre liv, så har vi altså stadig store udfordringer«, siger Karen Hækkerup.

Forbedringer i børns overlevelse og flere børn, der går i skole, fremhæves som nogle af de mest positive tal i rapporten.

Den globale dødelighed for børn under fem år er faldet med omkring 60 procent siden 1989, og andelen af børn, der ikke går i skole, er faldet fra omkring 18 procent til otte procent.

»Jeg synes, at det er vigtigt at tænke over, at FN's Generalforsamling for 30 år siden gav Unicef til opgave at passe på alle verdens børn. Nu står vi så 30 år efter og måler på, hvad vi så egentlig har opnået«.

»Så kan vi se, at millioner af børn er kommet ud af fattigdom, og at flere lande tager deres ansvar på sig«, siger Karen Hækkerup.

FN's Børnekonvention har 30 års jubilæum onsdag den 20. november.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden