0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Trump overvejer at vidne ved rigsretshøringer

Præsidenten "kan lide tanken om" at afgive forklaring om en omstridt telefonsamtale med Ukraines præsident.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's præsident, Donald Trump, vil 'kraftigt overveje' at afgive forklaring i rigsretsundersøgelsen mod ham.

Det skriver han mandag på Twitter.

»Selv om jeg ikke har gjort noget galt og ikke kan lide at give troværdighed til dette bedrag af en uretfærdig rettergang, kan jeg lide tanken om det og vil, for at få Kongressen til at fokusere igen, kraftigt overveje det«, skriver Trump.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus, der står for undersøgelsen, har foreløbig ikke officielt indkaldt præsidenten i vidneskranken.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, opfordrede i tv-programmet 'Face The Nation' søndag Trump til at 'stille op over for udvalget og tale al den sandhed, han vil'.

Det Hvide Hus har beordret højtstående rådgivere til ikke at afgive forklaring over for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, som leder høringerne, skriver nyhedsbureauet dpa.

Kernen i rigsretshøringerne er, om Trump misbrugte sin magt og begik en alvorlig forbrydelse, da han i sommer ringede til sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskij, og bad ham undersøge demokraten Joe Bidens søn.

Det skete samtidig med, at Det Hvide Hus tilbageholdt militær bistand til Ukraine.

Målet med høringerne er at kaste lys over Trumps kommunikation med Ukraine.

Trump har gentagne gange betegnet rigsretsprocessen som en 'heksejagt' og mener, at Kongressen burde koncentrere sig om vigtigere spørgsmål.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts